Eksperterne advarer: Gravide svømmere kan få astma-babyer

Sol Stoffregen

11 år siden

|

02/09/2013
Nærkontakt med klorvand giver højst sandsynlig gravide kvinder forhøjet chance for, at deres børn får astma.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ny forskning indikerer, at gravide kvinder, som regelmæssigt svømmer i klorvand, får børn, som med stor sandsynlighed udvikler en allergisk tilstand.

Det viser en undersøgelse, som for nylig er offenliggjort i det medicinsk videnskabelige magasin "British Journal of Dermatology".

Forskerne er nået frem til, at klor og andre kemikalier fra rengøringsmidler, kosmetik, og industrifabrikerede fødevarer er skyld i, at i de sidste 50 år er der sket en femdobling af nedarvede allegier blandt verdens befolkning. Det drejer sig især om astma, allergi og eksem. 

"Høj eksponering af flygtige, organiske forbindelser i det hjemlige miljø enten under moderens graviditet eller tidligt i livet, er forbundet med udviklingen af arvelige sygdomme i barndommen" hedder det i rapporten.

Når den gravide mor udsættes for blandt andet klor i svømmehallen, bliver det ufødte baby også udsat for stofferne, og det kan mærkes i barnets immunsystem. Børnenes immunforsvar ændres og bliver mere følsomme overfor eksem, astma og høfeber, lyder det fra forskerne.

En af forskerne bag rapporten, Dr McFadden påpeger, at der er brug for mere forskning på området. Derfor vil forskerne heller ikke fraråde kommende mødre at svømme i svømmehallen på nuværende tidspunkt.