Du har formentligt en favorit-sovestilling, som du sværger til. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan du ligger, når du sover. Det har nemlig stor indvirken på dit helbred, skriver den britiske avis Daily Record.
Hvis du foretrække at være i drømmeland liggende på maven, ryggen eller højre side, er der dårlige nyheder til dig.
Det er nemlig bedst at sove på venstre side, som er den mindst skadelig position for din rygsøjle viser undersøgelser ifølge den britiske avis.
Ved de andre sovestillinger er der flere ulemper. Hvis du sover på ryggen er, at der er fare for, at du skaber for meget pres på hofterne og det øverste af ryggen, og hvis du vender dig om på maven, risikerer du at få smerter i nakken og det nederste af ryggen.
Udover at din rygsøjle vil takke dig for at ligge på venstre side, gør du også hele din krop en tjeneste, fordi du tager presset fra lymfedræningen fra hjertet og milten. Og endelig får du også en bedre vejrtrækning ved at sove på venstre side.
For mange kvinder vil den største bonus være, at snorkende mænd larmer mindre på venstre side. Det skyldes, at folk, der ligger på venstre side, har mere optimal luftgennemstrømning i lungerne og samtidig falder bunden af tungen ikke ned bag i halsen og blokerer vejrtrækningen.
Gravide kvinder og folk, der lider af halsbrand, kan også nyde godt af at dreje sig over på venstre side. Førstnævnte fordi sovepositionen fremmer blodgennemstrømningen, og sidstnævnte fordi presset på venstre side reducerer syrerefluks.
Som om det ikke var nok, kan folk, der har besvær med at lave stort, også med fordel lægge sig på venstre side, hvilket hænger sammen med den måde tarmene løber på.
Hvilken soveposition vælger du i aften?