Corona-virus-varianten omikron er lige nu på "fremmarch" verden over. Herhjemme har Statens Serum Institut indtil videre bekræftet 183 tilfælde af den nye variant.
Ifølge Dr. Leong Hoe Nam, læge i smitsomme sygdomme, vil den nye variant "dominere og overvælde" verden i løbet af de næste par måneder.Det skriver The Daily Star.
Lægen, som har base i Singapore, vurderer, at varianten vil være dominerende inden for 3-6 måneder, og at vi vil få brug for en vaccine specifikt mod denne variant.
Vacciner skal dog gennemtestes over en 3-6 måneder lang periode for at bevise, at de kan give immunitet mod varianten, fortalte Hoe Nam, ifølge The Daily Star, til CNBC.
Da han bliver spurgt ind til en eventuel vaccine, udtaler han: "Vi vil ikke være i stand til at få vaccinerne ud i tide, og når vaccinerne endelig kommer, vil stort set alle allerede være inficeret med omikron-varianten grundet dens høje smitsom- og overførbarhed."
Direktøren for vaccinationsfirmaet Moderna, Stephane Bancel, har udtalt, at det vil tage måneder at udvikle og distribuere en vaccine, som specifikt målretter sig mod omikron-varianten.
Direktøren for vaccinationsfirmaet Pfizer, Albert Bourla, udtaler ligeledes, at vacciner vil kunne være klar på lidt over tre måneder.
I Danmark stiger bekræftede antal smittede med den nye omikron-variant kraftigt, og man forventer at smitten vil tage til.
Også ifølge Viggo Andreassen, lektor i matematisk virologi ved Roskilde Universitet, vil omkron varianten hurtigt blive dominerende grundet dens høje smitsomhed. Ifølge Tv2 forudser han, at varianten vil være den dominerende corona-variant i Danmark allerede i starten af 2022.