Drømmesygdom eller mareridt: Producerer 'øl' i din tarm

Jakob A. Overgaard

270 uger siden

|

23/10/2019
Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I løbet af de seneste 30 år er der kun fem personer, der er blevet diagnosticeret med sygdommen, der transformerer stivelse til ethanol i tarmen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Magasinet New Scientist har skrevet om en 46-årig mand i USA, der er diagnosticeret med tarmfermenteringssyndrom, en sjælden medicinsk tilstand, der forårsager de samme symptomer som overdreven alkoholforbrug, bare uden nogen former for alkoholindtag

For den 46-årige mand startede det hele i 2011, hvor de første symptomer med svimmelhed, dårlig hukommelse og agressioner begyndte at dukke op. I 2014 blev manden efter gentagne besøg på hospitalet henvist til en psykiater, der til sidst ordinerede manden antodepressiva. Symptomerne stoppede dog ikke. 

En morgen blev manden arresteret af politiet, fordi han havde kørt spirituskørsel. Han var dog selv 100% sikker på, at han ikke havde indtaget nogen former for alkohol. De tests, der blev foretaget på ham fortalte dog en helt anden sag, blodprøverne viste en massiv promille. 

Efter denne hændelse fik han taget yderligere prøver, og til sidst fandt lægerne tilstedeværelsen ad svampen Saccharomyces cerevisiae i hans tarme. Det er en svamp, der almindeligvis anvendes til at fremstille alkoholiske drikke.

Den 46-årige mand er dog ikke den eneste, der har haft syndromet. I 2013 blev en 61-årig mand fra Texas indlagt på et hospital med en promille på 3,7. Han benægtede enhver form for indtagelse af alkohol. 

Barbara Cordell og Justin McCarthy har forsket i syndromet og mener, at den bør anerkendes som regulær sygdom. Man får svært ved sociale interaktioner og svært ved at fastholde sit job. Derfor anbefaler de også, at sundhedspersonalet skal lytte til en patient, der benægter indtagelse af alkohol, selvom en blodprøve siger noget andet.