Dødelig influenza spreder sig i Europa: Nu er den nået til Danmark

Kasper Rasmussen

357 uger siden

|

16/01/2018
Sundhed
Arkivfoto: Shutterstock.
Arkivfoto: Shutterstock.
Der er nu opdaget flere tilfælde af australsk Influenza i Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De seneste måneder har både Australien og England været hårdt ramt af influenzatypen H3N2, som har kostede adskillige liv. 

Men nu er den frygtede influenzatype også nået til Danmark, oplyser Statens Serum Institut til Ekstra Bladet. 

Australien var hårdt ramt af influenza-typen H3N2 sidste vinter, hvor der angiveligt skulle være 170.000 kendte tilfælde. Senere nåede farlige influenza til Europa og England, og flere tilfælde er dukket op i julen og i begyndelsen af januar.

Nu er influenzaen, som har fået tilnavnet 'Australsk Influenza' så kommet til Danmark, meddeler Statens Serum Institut. 

- Vi ser tilfælde i Danmark, men der er tale om en helt almindelig sæsoninfluenza-virus og altså ikke om en speciel farlig influenza-type. Grunden til, at det har vakt så meget opsigt i Australien, er, at de har haft en hård influenza-sæson, samtidigt med at vaccinen ikke har virket så godt siger overlæge og afdelingschef på Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Vi har i Danmark i denne sæson set ca. 250 tilfælde af influenza A, der er påvist på hospitaler, hvor de fleste har været H3N2, siger hun til avisen. 

Ifølge Tyra Grove Krause har Danmark gennemsnitlig har 1000-2000 dødsfald, når en hård influenza-sæson rammer landet, men det er specielt ældre mennesker, som rammes hårdt af influenza A H3N2. 

Forvarsadvokater: Peter Madsen får ikke livstid