Selvom du ikke tror på Freud, så er det svært at argumentere imod den kendsgerning, at vi alle lejlighedsvis støtter os til sådanne almindelige former for forsvarsmekanismer som at skubbe dem ud af bevidstheden, for at håndtere vores sværeste følelser.
I tætte relationer, hvor dine dybeste følelser ofte bliver vækket, er det endnu mere sandsynligt, at du vil stole på dine forsvarsmekanismer til at hjælpe dig med at håndtere disse følelser. Det viser sig, at nogle af de mest almindelige forsvarsmekanismer gøre dig endnu mere bekymret ved at komme i vejen for glæden ved dit parforhold.
Et nyt studie foretaget af Wei Zhang og Ben-yu Guo (2017) fra Nanjing China’s Normal University, antyder, hvilke forsvarsmekanismer der er de værste og i forlængelse, hvordan de kan ændres fra upassende til tilpassede.
Ifølge Zhang og Guo har forskerne bevæget sig langt forbi Freuds oprindelige holdning til forsvarsmekanismer, og konceptet er nu et integreret træk af sådanne områder inden for psykologi som kognition, emotion, personlighed og udvikling.
En velkendt kategorisering af forsvarsmekanismer fra George Vaillant i 1994 skelnede imellem umodne forsvarsmekanismer som projektion (at give andre skylden) og benægtelse og modne forsvar, såsom humor og sublimering (at vende dine ubevidste motiver til produktiv aktivitet). Andre modeller, der bygger på Vaillant, har ligeledes forsøgt at kategorisere forsvarsmekanismer langs et kontinuum fra usundt til sundt.
Disse karakteriseringer af forsvarsmekanismer er nyttige, men Zhang og Guo bemærker, at de mangler en koordineret teoretisk ramme, der inkorporerer den nuværende psykologiske tænkning.
Nanjing-forfatterne foreslår i stedet en ny model baseret på begreber afledt af systemteori. Den grundlæggende forudsætning er, at vi forholder os til os selv og andre mennesker i en kontinuerlig udveksling af psykologisk energi. Deres model, der bliver kaldt "dissipativ strukturteori", betragter forsvarsmekanismer som tjenende til "at opretholde stabiliteten og ordenen I kognitive-affektive skemaer og for at mindske den ledsagende følelse".
Det kognitive-affektive skema er enkelt udtrykt de tanker og emotioner, du har omkring dig selv. De er sammensat af positive og negative repræsentationer, og de er delvist ubevidste.
De fleste mennesker foretrækker at se sig selv i et positivt lys, og de foretrækker status quo fremfor forandring. Forsvarsmekanismer spiller en vigtig rolle i denne selvbevaringsstrategi.
På kort sigt kan forsvarsmekanismer muligvis få dig til at føle dig bedre tilpas, fordi du ikke behøver at ændre dit syn på dig selv. Over tid kan de dog ødelægge din egen tilpasning - og endnu vigtigere - dine forhold. Med andre ord bruger du forsvarsmekanismer til at hjælpe dig selv med at føle dig bedre tilpas omkring dig selv, men gør det med den risiko, at de kan føre dig ind i problematiske forhold til de mennesker, der betyder mest for dig.
Ifølge denne model findes der tre hovedkategorier af forsvarsmekanismer
1. Isolation giver dig mulighed for at beskytte din egen selvrepræsentation ved at bevare dig selv i ubevidsthed om dine egne fejl og fejltagelser. Du kan muligvis bruge projektionsklanding, for eksempel, hvor du beskylder andre for de fejl, du i hemmelighed frygter, at du selv besidder. Du kan også bruge benægtelse, hvor du skubber dine negative følelser ud af din bevidsthed, i hvilket tilfælde "det ubevidste fungerer som en skraldespand, hvor den enkelte opbevarer sit "skrald".
2. Den anden kategori af forsvarsmekanismer indebærer kompensation, hvor du anvender metoder til at lindre negative følelser på - ved for eksempel at misbruge stoffer frem for at konfrontere dit negative selvsyn ("kompensation" henviser til dit forsøg på at finde et eksternt udløb - for at føle dig bedre tilpas).
3. Den tredje kategori er selv-idealisering, hvor du gør alle dine bekymringer til en idealiseret version af dig selv i det, der kan blive til en form for storhedsvanvid.
Kriteriet for evaluering af effektiviteten af en forsvarsmekanisme i Nanjings forfattermodel omfatter hvorvidt den a) fordrejer individets selvrepræsentation og b) forårsager dårligere forhold til andre. I denne opfattelse kan forsvarsmekanismer tilvejebringe den kortsigtede løsning for at hjælpe dig med at føle dig bedre tilpas, men forårsage problemer på lang sigt, da din selvrepræsentation bliver mere og mere adskilt fra virkeligheden.
Når du skubber mennesker væk, vil forsvarsmekanismerne kun skabe mere angst, for ikke at nævne tabet af vigtige relationer.
Vi kan gøre praktisk brug af denne nye og mere nuancerede opfattelse af forsvarsmekanismer ved at overveje ulemperne ved hver af disse fem hovedtyper, der er skitseret i modellen. Prøv at tænke på, hvilke af disse der muligvis gælder for dig ved at besvare spørgsmålene nedenfor:
1. Projektion
Giver du din partner skylden for de fejl, du oplever i dig selv? Måske er du lidt glemsom og rodet. Snarere end at indrømme det, beskylder du så din partner for ikke at være betænksom og organiseret?
2. Fornægtelse
Forsøger du at beskytte din selvrepræsentation ved at lade som om negative oplevelser ikke har fundet sted? Lukker du øjnene og tænker, at alt nok skal blive godt, selv når din partner flipper ud over dig?
3. Kompensation
Bruger du alkohol eller stoffer i stedet for at konfrontere dine egne negative emotioner? Er det lettere at tage et ekstra glas vin eller øl i stedet for at tale med din partner om det, der generer dig?
4. Dagdrømmeri
Hvor meget fantaserer du om, at alle dine problemer og udfordringer simpelthen bare forsvinder? Vil du hellere forsvinde ind i din egen verden, hvor alt er perfekt, i stedet for at træde ind i det virkelige og forfejlede liv, som du og din partner deler?
5. Grandiositet
Opfatter du dig selv som vigtigere end din partner? Forventer du konstant at blive beundret, imens du samtidig ikke anerkender de resultater din partner opnår? Er det svært for dig at anerkende, når din partner har ret?
Som forfatterne fra Nanking påpeger, så kan det være svært at opgive forsvarsmekanismer, som du er vant til at bruge, da de giver dig mulighed for at beskytte et stabilt syn på dig selv, selvom det er ukorrekt. Hvis din selvrepræsentation har opretholdt sig selv i årevis ved at beskytte dig selv uforholdsmæssigt meget fra virkeligheden, så vil det være en udfordring at bevæge dig væk fra status quo.
Selvom forandring er svært at sætte I gang, især hvis du har opbygget et meget solidt forsvar, så er det muligt at bevæge dig til et nyt og mere tilpasset forhold til den virkelighed, du lever i med din partner. Din partner kan endda hjælpe dig med denne forandringsproces. Ved at bruge den person, der kender og elsker dig bedst, kan du begynde at opnå opfyldelse både i din egen selvforståelse og i sidste ende i kvaliteten af et forbedret og nært forhold
