Dette billede af nybagt mor og hendes baby er gået viralt

Morten Larsen

9 år siden

|

16/08/2015
Ved første øjekast ligner det et helt almindeligt billede af et nyfødt barn, men fotografiet gemmer på en stærk historie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Som fotograf er engelske Helen Aller vant til at tage billeder af nyfødte børn og deres mødre, men hun havde aldrig forestillet sig, at hendes senest billede ville vække global opsigt.

På kun fem dage har dette foto fået over 128.000 'synes godt om'-klik på Facebook, hvor brugerne af det sociale medie har delt billedet af den spritnye baby mere end 37.000 gange:

Ved første øjekast et 'helt almindeligt' foto af et nyfødt barn, men det sort/hvide fotografi gemmer på en stærk historie.

I sidste måned blev Helen Aller kontaktet af en gravid kvinde, der var rædselsslagen over tanken om at føde ved kejsersnit.

Det var især udsigterne til et vandret ar på det nederste af maven, der fik den vordende mor til at gyse ved tanken om snittet.

Læs også: Modig mor genforenet med sin baby, efter hun tabte 9 liter blod

Hendes frygt blev til virkelighed, da hun en månedes tid senere måtte have kejsersnit.

Fostret var placeret på en sådan måde i livmoderen, at  et kejsersnit var nødvendigt.

Tre dage efter fødsel kontaktede den nybagte mor Halen Aller, da hun ville have fotografen til at tage billedet af den nøgne baby med hovedet liggende tæt på det synlige bevis på det kirurgiske indgreb.

Den kvindelige fotograf udtaler til HuffPost UK:

- Hun (den nybagte mor, red.) bad mig komme forbi og tage billedet, der skulle vise, at hendes største frygt endte med at redde begge deres liv.

Som fotograf er Helen Allen slet ikke vant til at have globalt publikum, men hun kan sagtens se, at fotografiet af den nyfødte og arret har en særlig styrke.

- For mig er det et smukt foto, der viser både en kamp og noget meget smukt, siger Helen Allen.

Fotografen forklarer, at hun siden offentliggørelsen af billedet har modtaget utallige henvendelser fra skamfulde kvinder, der har født ved kejsersnit.

- Jeg kan ikke tro mængden af kvinder, der skammer sig over deres ar og som føler, at de ikke har gjort det godt nok, fordi de ikke har født naturligt. Faktisk er jeg chokeret, siger Helen Allen.

På Facebook er de postive kommentarer til fotografiet i overtal, men alligevel har flere brugere anmeldt fotoet som være stødende.

Alligevel håber Helen Allen, at det virale foto kan være med til at ændre folks opfattelse af kejsersnit.

- At give liv bør ikke være en konkurrence om, hvordan du gjorde det, siger hun. 

Læs mere nyheder om sundhed her.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: