Chokolade bliver tilbagekaldt: Er ikke egnet som menneskeføde

Henrik Rothenbücher

257 uger siden

|

14/01/2020
Sundhed
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Et stort parti chokolade er blevet tilbagekaldt, da det ikke er egnet som menneskeføde. Således lyder det i en meddelelse fra fødevarestyrelsen, der har kaldt chokoladen tilbage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du i løbet af de seneste par dage har købt en plade chokolade, så skal du lige tage et ekstra kig på emballagen, hvis du ikke allerede har spist den.

Fødevarestyrelsen har nemlig tilbagekaldt en plade chokolade, og det skyldes, at det ikke er egnet som menneskeføde, da der er gjort fund af blåt plastik i det.

Det er Coop Danmark A/S, der tilbagekalder det store parti chokolade, der er blevet solgt i Irma butikker på Sjælland, samt de forretninger i resten af landet, hvor der bliver forhandlet produkter fra Irma.

Der er tale om Chokolade 33% med toffee og islandsk seasalt på 100 gram. Mærkningen er den 08.06.21, så har du fået fat i en plade chokolade med denne ‘bedst før dato’ så bør du smide din chokolade ud, eller levere den tilbage til forretningen.

Årsagen til det blå plastik skal findes i, at der har været fejl i en støbemaskine på den islandske produktionsvirksomhed, og det gør altså, at der kan forekomme blåt plastik i din chokolade.