10 svenskere i Stockholmsområdet har fået påvist mæslinger i de tre første måneder af 2017. Syv af de smittede er børn.
Det skriver det svenske medie Expressen.
Flere europæiske lande oplever ifølge Jyllands-Posten et udbrud af mæslinger i øjeblikket. Sidste lørdag oplyste den rumænske sundhedsminister, at landet har haft mere end 3.400 tilfælde af sygdommen det sidste år.
Antallet af smittede i Tyskland er også steget siden januar, den 1. marts var der registreret 203 tilfælde, mens det samlede tal for sidste år lå på 326.
En ung dansk kvinde har ifølge Statens Serum Institut fået påvist mæslinger på Aarhus Universitetshospital. Så vidt vides blev kvinden dog smittet på en ferie til Asien og ikke som en konsekvens af det europæiske udbrud.
Ifølge Expressen er der en række ting, som du bør vide om sygdommen:
1. Meget smitsom.
Hvis du er modtagelig over for virussen, er der stor risiko for smitning, hvis du er kontakt med en, der har mæslinger. Hvis en syg person hoster eller nyser i nærheden af nogen, som ikke er vaccineret mod mæslinger, kan vedkommende blive smittet.
2. Typiske symptomer
Blandt de mest almindelige symptomer på mæslinger er høj feber, tør hoste og irriterede samt lysfølsomme øjne. Senere opstår der et rødt udslæt, som bliver mørkere.
3. Alvorlige skader.
De alvorlige skader som følge af mæslinger er heldigvis sjældne. I omkring et ud af 1.000 tilfælde, kan den syge få akut betændelse i hjernen, der kan give varige skader.
4. De fleste vaccineres.
I Danmark er vaccinationen mod mæslinger en del af det børnevaccinationsprogram, som alle børn bliver tilbudt. Derfor er det ifølge Sundhedsstyrelsen oftest unge og yngre voksne, der ikke er vaccineret, som bliver syge.
5. Ingen behandling.
Der findes ikke en specifik behandling mod mæslinger. Febernedsættende medicin kan lindre symptomerne og det anbefales, at patienten hviler sig i et mørkt og køligt rum.
6. Risiko for komplikationer.
I omkring 20 procent af tilfældene opstår der komplikationer som for eksempel diarré, lungebetændelse eller betændelse i den smittedes bihuler.
7. Mistanke om smitte.
Hvis der er mistanke om, at en person er smittet med mæslinger, tager man ifølge Statens Serum Institut en række forbehold. For eksempel skal undgår man helst at tilse patienten i en praksis eller et venteværelse, hvor man risikerer at smitte andre.
