Substantiver
Substantiver der betegner en person:
Yrsa, dreng, politibejent, Fru Hansen. To af disse personer kan bøjes:
Begge ord er n-ord, og derfor fælleskøn, eller utrum på latin. Det skyldes at det danske sprog ikke har hankøn og hunkøn, som mange andre sprog har, men har slået dem sammen til fælleskøn.
Substantiver med fælleskøn får i bestemt form ental endelsen -en eller -n føjet til stammen, fx: en dag – dagen, en kvinde – kvinden.
De to andre nævnte personer, Yrsa og Fru Hansen er egennavne, eller proprier, hvilket er et ord for et unikt væsen eller en unik ting i modsætning til fællesnavne, der er en fælles betegnelse for flere ens ting, fx danskere. Egennavne skrives altid med stort begyndelsesbogstav.
Substantiver der betegner et sted:
København, universitet, Cypern, cafe. To af disse steder kan bøjes:
Universitet er et t-ord, og derfor intetkøn eller neutrum på latin. På dansk findes der to køn: fælleskøn (utrum) og intetkøn (neutrum). Ord af fælleskøn har den ubestemte artikel en fx en cafe, mens ord af intetkøn har et fx et universitet.
De to andre nævnte steder, København og Cypern, er egennavne eller proprier på latin. Det er unikke stednavne og de skrives altid med stort begyndelsesbogstav.
Substanstiver der betegner en ting:
Parfume, kongeslot, hus, badedragt. Alle disse ord kan bøjes:
Ordene parfume og badedragt er begge n-ord, og derfor fælleskøn eller utrum. Imens kongeslot og hus begge er t-ord, og derfor intetkøn eller neutrum.
Substanstiver der betegner et begreb:
Ideologi, politik, ansvar, paradigmeskift. Alle disse ord kan bøjes i en vis udstrækning:
Du kan altid kende et substantiv eller navneord, bortset fra egennavne, ved:
- at sætte en eller et foran (-n ord og -t ord): en ideologi, en politik, et ansvar, et paradigmeskift
- Du kan tælle dem: en ideologi, to ideologier, tre ideologier
- De kan bøjes i ental og flertal: et paradigmeskift, flere paradigmeskift
- De kan bøjes i bestemt eller ubestemt form: et ansvar, ansvaret
Inddeling af substantiver i appellativer og proprier (fællesnavne og egennavne)
Substantiver kan inddeles i appellativer (fællesnavne) og proprier (egennavne).
Appellativerne er de mest almindelige substantiver, og de skrives med små begyndelsesbogstaver:
- hund, computer, skrivebord, religion.
Proprierne er navne på personer, lande, institutioner osv., og de skrives med stort begyndelsesbogstav:
- Peter Pedersen, Danmark, Socialdemokratiet.
Bøjning af Substantiver
Substantiverne kan bøjes i ental (singularis), flertal (pluralis) og i bestemt og ubestemt form. I flertal i ubestemt form er de almindeligste endelser -er, -r eller -e:
Nogle substantiver har samme form i ental og flertal: fx, et år, flere år, en mus, flere mus.
Nogle fremmedord bøjes i flertal med -s, -a eller -i: fx, en mail, flere mails, et visum, flere visa, en konto, flere konti. Ofte vil disse substantiver dog også have en dansk flertalsform: fx, flere mail, flere kontoer.
Flertal i bestemt form har endelserne -ne og -ene: fx, stolene, fårene, chipsene.
Substantiver kan også bøjes i ejefald (genitiv) med endelsen -s: fx, stolens, bordets, barndommens, demokratis, internettets.
LÆS OGSÅ: Ordklasser
