Navnet Sigmund Freud er verdensberømt på godt og ondt på grund af hans arbejde med psykoanalyse, og manden bag navnet har en lang og spændende historie bag sig som en af tidens store og ikke mindst indflydelsesrige tænkere til trods for at store dele af hans arbejde i dag er blevet forkastet af videnskaben.
Sigmund Freud
Inden han blev kendt som Sigmund Freud, havde han et andet og lidt mere kompliceret navn.
Han blev nemlig født i 1856 d, 6 maj i Příbor, der dengang hed Freiberg, i Tjekkiet, det Østrig-Ungarske rige, under navnet Sigismund Schlomogomacho Freud, men skiftede i tiden omkring 1875 navn til det mere mundrette Sigmund Freud.
Som det oprindelige navn afslører, var han af jødisk afstamning og han blev kendt i sin samtid som skaber af psykoanalysen og en kritiker af religion, hvilket var særdeles modigt på dette tidspunkt.
Størstedelen af sit liv boede han i Wien. Det var også her, at han studerede medicin fra 1873 til 1881, men da nazisterne i 1938 gik ind Østrig, blev han som så mange andre med samme ophav tvunget til at flygte.
Dette blev sidste gang han så Østrig, da han døde kort tid efter den 23. september 1939 i London, som han var flygtet til.
Uddannelse og arbejde
Sigmund Freud blev uddannet til nervelæge, og han var meget optaget af emner som hypnose til at starte med.
Ikke mindst på grund af den franske neurolog og professor i anatomisk patologi Jean-Martin Charcot. Han var, ud over at være grundlægger af den moderne neurologi også stor indflydelse indenfor psykologien og han udførte bl.a. hypnotiske eksperimenter på såkaldte ”hysteriske” patienter.
Jean Charcot inspirerede ham til at begynde sit arbejde med analyse af menneskets psyke, mens lægen Joseph Breuer, der ligeledes var fra Wien, lærte om terapi.
Freud udførte bl.a. samtaleterapi med neurotiske patienter.
Patienterne var ofte frustrerede over, at de ikke selv forstod de måder de handlede på, og de kunne ikke forklare, hvorfor de gjorde de ting de gjorde.
Han beskæftigede sig også med deres barndom og deres drømme, og på den måde udviklede han sin teori omkring psyken, der senere skulle blive kendt som Sigmund Freuds psykoanalysen.
Blandt Sigmund Freuds første store værker var "Drømmetydning". Den udkom i 1900, men han skrev
Hverdagslivets Psykopatologi, der udkom i 1904 og Indføring i Psykoanalysen 1og 2 (der udkom i henholdsvis 1916 og 1917.
Psykoanalysen, som vi forbinder ham med i dag, kom til i slutningen af 1800-tallet.
Sigmund Freuds Psykoanalyse
Sigmund Freud mente, at mennesket blev styret af kræfter i det, som han kaldte Det Ubevidste, hvilket bl.a. kunne resultere i neuroser.
Dette ubevidste tankeliv gemmer på årsagen, men bliver fortrængt af virkeligheden.
Freud forsøgte bl.a. at analysere patienternes udsagn, så han kunne finde frem til, hvad de sagde i virkeligheden', fordi deres valg af ord kunne afsløre den sande psykiske tilstand, som kunne være forskellig fra det de umiddelbart sagde.
Læs også: Freuds personlighedsmodel
Det er også grunden til, at mn taler om 'Freudian slip', hvor nogen uforvarende kommer til at afslører det, der i virkeligheden ligger dem på sinde.
En venlig patient kunne således i virkeligheden ubevidst være sur eller negativ over noget, hvilket så påvirkede hans eller hendes handlinger.
Freud hypnotiserede dem, fortolkede deres drømme og udspurgte dem, hvorefter han analyserede deres psyke, for at finde ud af, hvorfor de handlede som de gjorde.
Så hans teori var, at psyken var inddelt i tre dele, og at der fandtes et:
- Jeg
- Overjeg og
- Id
Jeg'et afbalancerer de drifter, der er forbundet med id’et og overjeg’ets selvkontrol.
Overjeg'et er de regler, som vi har tillært os gennem opvæksten og holder Id nede.
Id' gemmer på vores instinkter og drifter – her ligger aggressioner, seksuelle behov samt vores almene kropslige behov. Man kan sige, at der her er tale om de mere dyriske dele af mennesket som for eksempel libido og dødsdrift.
En af grundene til at mange afviser Freuds teorier i dag, er sådan noget som Ødipus-komplekset.
Denne teori går ud på, at alle drenge hader fædrene, fordi de dybest set vil have sex med deres mødre, mens alle piger hader deres mødre, fordi de ønsker at have sex med deres fædre.
Alle fortrænger, ifølge Freud, deres lyster 3-5-års alderen, men denne fortrængning påvirker psyken som voksne.
Derfor var hans bud på en løsning at styrke Jeg'et ved, at bruge dybgående psykoanalyse til gå igennem en bevidstgørelsesproces.
Her blotlægges alt det ubevidste, såsom gamle fortrængninger.
