Blot fordi noget eller nogen er melankolsk, betyder det ikke, at der er en depression under opsejling.
Melankolsk
Ordet melankoli stammer fra det græske ord melancholia. Ordet er sammensat af melas, der betyder 'sort' og chole, der betyder 'galde'.
At være melankolsk kan lettest oversættes med at have et sænket stemningsleje, at være tungsindig, trist eller dyster. Det er derfor et komplekst ord med flere facetter.
Ifølge ordbøgerne kan det også oversættes med depressiv, men de faggrupper, der beskæftiger sig med melankoli som emne, laver en skarp adskillelse mellem de to tilstande, da de mener, at det er forkert at sygeliggøre en helt naturlig tilstand.
Hvis vi sætter den ind i en musisk sammenhæng, vil du med garanti kende til melankolske sange som ofte udtrykker en eller anden form for længsel eller savn.
Det er ikke det samme som at musikeren har en depression, blot fordi han eller hun har lavet en melankolsk sang.
Ser vi på psykologiens udlægning, er det at være melankolsk et af de fire temperamenter et menneske kan have.
En idé, der ligesom ordet, stammer fra antikkens Grækenland, hvor man mente at et menneskes personlighed kunne beskrives i form af temperamenter.
I den moderne psykologi, taler man om konstitutionslære og at alle mennesker indeholder lidt fra hver af de fire typer. Der er flegmatikeren, sangvinikeren, kolerikeren og så den indadvendte melankoliker, hvis egenskaber bl.a. omfatter tungsind, følsomhed, irritabilitet, sørgmodighed, omsorgsfuldhed, samvittighedsfuld.
Men termen anvendes også inden for psykiatrien, og her er der tale om en særlig dyb form for depression.
Forskellen på melankoli og depressiv
Det er altså en meget gammel diskussion om, hvorvidt det at være melankolsk skal sygeliggøres eller ej.
Og især filosoffer og kunstnere holder på, at termen melankolsk henviser til at der tale om noget forbigående, som for eksempel en stemning.
Men selvom der er forskel på en dyb depression og at have en periode, hvor melankolien råder, så hersker diskussionen fortsat om der kan være en sammenhæng mellem, hvor melankolsk et menneske er anlagt og risikoen for at ende i en decideret depression, der kan kræve lægelig behandling.
Kan det at være melankolsk være positivt?
Mange der laver kunst eller spiller musik kan opleve, at det er lettere at være kreativ eller at skrive sange, når kæresten er skredet frem for, når man er nyforelsket.
Og sange, hvis man skal blive ved musikken, kan sågar have en melankolsk melodi, men opløftende tekst eller omvendt.
Et godt eksempel er Lou Reeds berømte ”Perfect Day” er et godt eksempel på dette. Musikken er dyster, men teksten er ikke.
Altså kan et melankolsk sind gemme på noget mere opløftende jævnfør Ficinos teori, hvor det er alfa omega for kunsten
Sort galde
Navnet ’sort galde’, som det oprindelige navn kan oversættes til, stammer fra den græske væskelære.
Her er den psykiske sundhed en balance mellem fire kropslige væsker:
- Blod
- Slim
- Sort galde (i milten)
- Gul galde
Melankoli optræder i medicinske skrifter fra slutningen af 400-t. f.Kr., hvor temperamentslæren resumeres og melankoli betegnes som en psykisk sygdomstilstand, der skyldes en overflod af sort galde.
Der refereres også til, at alle, der har udrettet noget stort inden for digtning, filosofi eller statskunst har lidt af denne tilstand.
Man mente, at Intellektuelt og intenst virke var en af årsagerne til at der kom en overvægt af den sorte galde, der så ledte til den melankolske tilstand.
Altså var det en tilstand, der ramte de lærde og de kloge.
Senere har den været brugt i forbindelse med åndelighed og i 1400-tallet finder man referencer der knytter en melankolsk sindstilstand sammen med det at være kunstner.
I Firenze har Marsilio Ficino den teori, at kunstneren er et geni, som befinder sig mellem to tilstande. I den ene råder inspiration og henførthed og lignende, og i den anden råder fortvivlelse og melankolien.
Melankoli knyttes altså stadig til de kloge hoveder her.
Engelske Robert Burton skelner mellem melankoliens forskellige former i sit værk The Anatomy of Melancholy fra 1621. I den medicinske afhandling fremgår det, at der eksisterer følgende former for melankoli:
- Religiøs melankoli
- Jalousiens melankoli
- Kærlighedens melankoli
At være melankolsk var altså ikke bare at være melankolsk, og det er deciderede sygdomme som skulle kureres.
Ved siden af denne opfattelse eksisterer der, i lighed med i dag, også en anden opfattelse af at melankolien hører til blandt digtere og elskende, og ikke er en sygdom som sådan.
Ved siden af denne opfattelse eksisterer der, i lighed med i dag, også en anden opfattelse af at melankolien hører til blandt digtere og elskende, og ikke er en sygdom.
