Indenfor den videnskabelig forskning verden tales der meget om brug af kvalitativ og kvantitativ metode, og her er bliver den kvalitative metode ofte skældt ud.
Indenfor marketing er der derimod ingen der rynker på næsen af hverken den ene eller den anden metode, for her spiller begge en vigtig rolle i forhold til, hvad de kan bidrage med.
Kvalitativ og kvantitativ er også vigtige begreber inden for journalistikken, hvor de rummer hver deres fordele og ulemper.
Kvalitativ og kvantitativ
Men hvad er så forskellen på de to ord.
Når noget er kvantitativt, har vi at gøre med kvantum. Det kan være mængde eller antal. Laves der en undersøgelse på en kvantitativ måde undersøger man mange individer eller objekter.
Du kender denne metode fra spørgeskemaundersøgelser og meningsmålinger, hvor man spørger overfladisk til et emne.
Som ordet kvalitativt antyder, handler det her om kvalitet. Er der tale om en kvalitativ undersøgelse giver man køb på det at have et stort antal med det formål at gå mere i dybden med individet eller objektet.
Du kender metoden fra interviews, hvor man afsøger mere end overfladen.
Kvalitativ og kvantitativ har altså meget forskellige formål, og derfor kan man ikke tale om, at den ene nødvendigvis er bedre end den anden generelt, men derimod skal du tage stilling til, hvad du ønsker at vide.
Fordele ved kvantitative og kvantitative undersøgelser
Fordelene ved at foretage en kvantitativ undersøgelse er:
-
Mange individer eller objekter giver en større sikkerhed for at resultatet er korrekt.
-
Mindre tidskrævende.
-
Resultater i tal gør det let at sammenligne.
Fordelene ved at foretage en kvalitativ undersøgelse er:
-
Fokus på få individer eller objekter giver mulighed for at i dybden med et emne.
-
Kan give et stærkere og mere korrekt resultat.
-
Kan give et nuanceret resultat.
Hvis vi tager udgangspunkt i, at vi skal finde ud af, hvor mange danskere der lever sundt, kan vi med en kvantitativ undersøgelse spørge 500 personer om deres spisevaner ved at for eksempel bede dem krydse af i et spørgeskema, hvor mange gange om ugen de spiser grøntsager, og hvor mange gange om ugen de spiser sukkerholdige produkter.
Dette vil give et talresultat ala hver anden dansker spiser mindre grønt om dagen end sundhedsmyndighederne anbefaler eller hver anden dansker spiser sukker hver dag.
Det er relativ hurtigt gjort.
Hvis vi i stedet vælger den kvalitative, kan vi nøjes med at spørge 30 personer om det samme samt om:
Hvorfor de ikke vælger at spise mere grønt?
Hvad der skal til, for at de ville ændre vaner og spise mere grønt?
Hvilke overvejelser de har i forbindelse med deres kost og sundhed?
Hvordan de tolker sundhedsmyndighedernes anbefalinger?
Og meget mere…
Dermed får vi en forståelse for, hvorfor hver anden dansker spiser for lidt grønt og for meget sukker.
Ulemperne ved kvantitative og kvantitative undersøgelser
Ulemperne ved at foretage en kvantitativ undersøgelse er:
- Metoden gør det svært at komme i dybden med emnet.
Ulemperne ved at foretage en kvalitativ undersøgelse er:
-
Resultatet kan i værste fald være misvisende, fordi det ikke er repræsentativt.
-
Tidskrævende
Hvornår skal du vælge hvad?
Hvis man skal gøre det kort op, så handler kvantitativt om hvor mange gør, har, får osv. Det handler om tal.
Tal kan bl.a. bruges til at måle, om vi spiser mere eller mindre grønt i forhold til for eksempel vores svenske naboer eller om vi spiser mere eller mindre sukker end dem.
Kvalitativt handler derimod mere om hvorfor, hvordan og hvorledes?
Det resultat vi får her, kan vi bruge til at finde ud af, hvordan vi gøre noget ved situationen, hvis vi ønsker det.
Vi kan få svar på, om de har dårlig samvittighed over deres spisevaner, om der er en villighed til at ændre dem, om hvad der ligger bag deres valg og ikke mindst, hvordan vi får dem til at spise mere grønt og mindre sukker.
Hvad der er den bedst metode, afhænger altså af, hvad du gerne vil vide, og du bør derfor vælge metode ud fra spørgsmålet og ikke vælge metoden på forhånd.
Har du mulighed for det, kan det være en fordel at både at udføre en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse, da de hver især kan bidrage med noget forskelligt og måske bruges til at give et samlet billede af det emne, som du ønsker at belyse.
For eksempel kunne vi med grønt- og sukkereksemplet komme frem til, at:
Hver anden dansker kun spiser 2 portioner grønt om dagen, fordi de synes at det er tidskrævende at tilberede grøntsager og at de spiser sukker hver anden dag, fordi der altid er kage på arbejdet, og de synes dermed, at de allerede begrænser sig selv og foretager sunde valg, fordi de ”kun” spiser kage hver anden dag.
