Da kongruens har flere betydninger alt efter, hvilket område der er tale om, kan det godt være et begreb der er lidt svært at sætte sig ind i.
Kongruens
Kongruens betyder kort sagt 'overensstemmelse'.
Ordet kongruens stammer fra latin congruentia - 'overensstemmelse'.
Noget skal altså passe sammen. Der skal være en eller anden form for et sammenfald.
Det lyder formentligt logisk nok, når det kan defineres så kort, men det kan godt komme til at forekomme en smule abstrakt, fordi det ikke er et begreb, der knytter sig til et enkelt område.
Man kan for eksempel tale om, at der skal være kongruens mellem befolkningens retsbevidsthed og de strafferammer der eksisterer i det danske samfund.
Det kan ofte godt betale sig at bytte ordet kongruens ud med enten ordet overensstemmelse eller ordet sammenfald, hvis du ønsker at gøre en tekst lettere at forstå for modtageren.
Skal ordet derimod bruges i forbindelse med en opgave inden for et bestemt fag eller fagområde, der gerne bruger fremmedord, så er det helt fint at bruge ordet kongruens.
Men der er forbindelser, hvor det er svært at komme uden om.
Begrebet kongruens anvendes særligt i forbindelse med:
- Sprogvidenskab
- Talteori
- Geometri
Så her får du en forklaring på, hvad det vil sige inden for de forskellige områder.
Sprogvidenskab
Indenfor sprogvidenskaben betyder kongruens kort sagt, at de forskellige elementer, der findes i en sætning, skal passe sammen. Der skal altså være en overensstemmelse mellem to eller flere ord i en sætning og der skal være taget hensyn til de specifikke grammatiske træk, der kan forekomme såsom tal, køn, bestemthed kasus eller person.
Artikler og adjektiver kongruerer således på dansk med det substantiv, som de lægger sig til i tal og køn.
Et eksempel på det kunne være:
- En stor virksomhed
- Et stort hul
Kongruens eksisterer i alle sprog, men det kan se meget forskelligt ud med de regler der er knyttet til opbygningen af en sætning og de ord der er i den.
Kravet om ensartethed mellem dele af en sætning adskiller sig fra den grammatisk styring, så ord, der ikke selv besidder et specifikt træk, kan tage det fra andre,
På tysk kræver præpositionen durch for eksempel altid akkusativ.
På engelsk, og mange andre sprog for den sags skyl, taler man begrebet verbalkongruens.
Her tager vi udgangspunkt i det engelske sprog, fordi det er det fremmedsprog som der er flest der taler i Danmark og derfor bedst kan forholde sig til.
Med verbalkongruens menes der, at subjektet (altså grundleddet) og verballeddet (altså udsagnsleddet) skal passe sammen i sætningen.
Der er kun få kombinationer i det engelske sprog af subjekt og verballed, der kræver, at verballeddet får en særlig form, men særligt for danskerne kan det alligevel være svært at komme uden om kongruensfejl.
Når det er særligt svært for os, skyldes det at verballed i en sætning på dansk ikke påvirkes af subjekt. Formen på verbet bestemmes kun af sætningens tid.
At spise jeg/han/hun/de/vi spiser
Vi skal altså ikke tænke videre over, hvem der gør hvad, når vi danner sætninger. Det giver sig selv, hvordan sætningen skal se ud.
Men på engelsk ser det altså anderledes ud:
To eat - I eat - He eats - They eat
I eat chicken, my husband eats steak and the kids eat fish.
Her er subjektet altså afgørende for verballeddet form og bestemmes af såvel sætningens tid som subjektets tal og person.
Det er navnlig den sidste, der er svær at huske for os, selvom det også af og til går galt ved den anden.
Talteori
Kongruens har en grundlæggende betydning for talteorien, hvor begrebet kan generaliseres til en vilkårlig ring.
Når det kommer til kongruens i forbindelse med talteori, taler man om, at to hele tal a og b kaldes kongruente modulo n, såfremt de giver samme rest ved division med n.
Geografi
I forbindelse med kongruens inden for geometriens felt, taler man om geometri og differentialgeometri.
I geometri siger man, at to figurer er geometrisk ens, altså kongruente, når man kan lægge den ene oven på den anden, og det så kommer til at fremstå som en, altså dække de hinanden fuldstændigt.
Kongruente figurer betegnes som isometriske.
Når det kommer til differentialgeometri er kongruens et system af linjer af to parametre Det vil for eksempel svære i forbindelse med samlingen af normalerne til en flade.
