Ordet kognitiv anvendes i forskellige forbindelser, hvilket kan virke lidt forvirrende for nogle. Ikke mindst fordi der ikke som sådan nødvendigvis eksisterer en direkte sammenhæng mellem de forbindelser som ordet bruges om.
Kognitiv
Ordet kognitiv har sin oprindelse i det engelske ord cognitive, og det latinske cognitus. Det handler om at 'lære at kende’, erkende eller at forstå.
Kognitiv henviser altså til noget der har med viden og erkendelse at gøre modsat emner der for eksempel hviler på drifter eller det ubevidste.
Samlet set møder vi ordet kognitiv eller en afart af det indenfor:
- Psykologi
- Lingvistik
- Antropologi
- Lægevidenskaben
Begrebet kognitiv er altså til stede i rigtig mange sammenhænge, også flere end der er oplistet her – disse er blot de mest gængse.
Kognitiv psykologi
Det er især inden for psykologien, at vi ofte støder på ordet kognitiv.
Kognitiv psykologi er kendetegnet ved, at den udelukkende beskæftiger sig med det bevidste plan, og emner omkring erkendelse i modsætning til emner der har rod i drift eller vilje.
Kognitiv psykologi behandler de mentale processer, som vi mennesker har. Det vil sige sådan noget som:
- Opfattelse
- Tanker
- Hukommelse
- Kreativitet
- Sprogbrug
- Læring
- Intelligens
Tanken bag den kognitive psykologi er, at hvis man kan påvirke tankerne, kan man påvirke adfærden, så den kan ændres og dermed bidrage til mindske eller udrydde problemer.
Selvom der er tale om en nyere retning inden for psykologien, er det i dag den mest benyttede.
Kognitiv psykologi kom til i slutningen af 1960erne. Inden da regerede adfærdspsykologien fra 1950erne med fokus på bl.a. opmærksomhed og problemløsning og før det hed retningen behaviorismen.
Lingvistik
Lingvistik er et andet ord for sprogvidenskab, og også inden for det sprogfilosofiske felt tales der om kognitiv.
Her bruges ordet i forbindelse med beskrivende sætninger også kaldet deskriptive sætninger. Kognitiver kan enten være falske eller sande, men uanset taler man om, at de altid har en kognitiv mening modsat ikke-deskriptive sætninger, der siges at have en non-kognitiv mening.
Det kan være sætninger som udtrykker talehandlinger eller ordrer.
Antropologi
Kognitiv antropologi er en teoretisk retning, som studerer forholdet mellem kultur, sprog og kognition altså erkendelse.
Retningen opstod i USA i 1950erne, og i perioden 1960-70 var den kendt som etnosemantik.
Kognitiv antropologi antager, at kultur i virkeligheden mere er et mentalt videnssystem frem for noget der blot kan observeres.
Derfor studeres folks værdier, tro og idéer samt egne kategorier. Det betyder også, at kognitiv antroplogi gør op med tidligere tiders anvendelse af vestlige kategorier som udgangspunkt for studierne.
Det handler ikke så meget om kulturer i dag, men mere om personer i situationer og relationer og ikke mindst sådan noget som hukommelse, motivation, følelser og identitetsdannelse
Den kognitive antropologi har i dag fokus på tilegnelse af viden, hvilken rolle omstændighederne spiller i forbindelse med indlæring, og hvordan viden organiseres.
Lægevidenskaben
Inden for lægevidenskaben taler man om kognitive funktioner, og ikke mindst om svigt i dem.
Et af de bedste eksempler på dette er sygdommen demens, hvor de færdigheder, som vi kalder kognitive funktioner, visner væk.
Det er de mentale funktioner som:
- Koncentration
- Sprogfærdighed
- Hukommelse
- Rumopfattelse
- Problemløsning
Et af de første symptomer på denne tilstand er ofte hukommelsesbesvær.
I forbindelse med demens, har man også undersøgt, om det er muligt at træne de nævnte områder. Denne form for træning kaldes for kognitiv træning.
Der er blevet forsket i kognitiv træning siden 1970erne i forbindelse med personer uden demens.
Konklusionen er, at hvis du ikke er i pensionsalderen og ikke mangler udfordringer mentalt til daglig, er der ingen grund til at spilde sin tid på denne form for træning.
Til gengæld er det vigtigt at holde sig mentalt aktiv, hvis du hører til blandt de ældre.
For de fleste ting med undtagelse af hukommelsen kan faktisk trænes, og der er desværre ingen hjælp at hente i træningsformen, hvis man er gået hen og blevet dement.
Det er dog ikke store og banebrydende resultater man kan opnå med kognitiv træning. Men det betyder ikke, at man bare skal lade sin hjerne ”dovne den”. For der er også den vending der hedder use it or lose it.
Og de ting vores krop og hjerne kan, skal man ikke tage for givet.
Der er eksempelvis studier der viser, at der ikke er noget problem i, at folk kører bil i en meget høj alder, men det kan være et problem, hvis de kun sjældent sætter sig bag rattet og derfor ikke kan beholde rutinen.
