I denne forbindelse handler det altså om at finde en metode til at forholde dig til de kilder, du anvender til at belyse et fænomen, en begivenhed eller en tidsperiode i historien. Kildekritik er ikke kun forbeholdt historiefaget, men i denne sammenhæng kigger vi på kildekritik med fokus på at skrive historieopgaver.
Kildekritik
Det er meget lettere, overskueligt og fokuseret at have en køreplan for din kildekritik analyse med hvilke spørgmål, du bør stille til de kilder, du bruger, men det betyder ikke, at du skal bruge dem slavisk punkt for punkt i hver opgave, du skriver.
- Hvad er det for en kildetype?
- Hvornår er kilden skrevet?
- Hvad står der i kilden?
- Hvem er modtageren?
- Hvilken historisk begivenhed kan kilden belyse?
Sådan bestemmer du kildetype
1. Hvilken form har din kilde? Du bør klargøre, hvorvidt din valgte kilde er et brev, et fotografi, en artikel, en lov, et maleri, en bygning eller noget helt andet.
2. Hvem er kildens afsender? Hvem har skrevet eller fremstillet kilden? Er det en kendt person, en forfatter, en konge, en arkitekt, eller hvem og hvad var personen eller organisationen?
3. Er kilden en første- eller andenhåndskilde? En førstehåndkilde er altid mere troværdig, fordi oplysningerne er givet af en person, der selv har oplevet det, og berettes om det som et øjenvidne. En andenhåndskilde er en kilde skrevet af en person, der ikke selv har oplevet det, der berettes om, men har fået oplysningerne fra andre steder (personer, aviser), akkurat.
4. Hvad er forfatterens mål med kilden? Hvad har kildens ophavsmand på hjerte eller på dagsordenen? Vil forfatteren informere, propagandere eller hvad?
5. Hvad er kildens holdning? Findes der et bestemt overordnet syn på emnet i kilden? Er der et positivt, negativt eller neutralt syn på de begivenheder eller personer, der beskrives?
Hvornår er kilden skrevet?
Det er naturligvis vigtigt at vide i ens kildekritik, hvornår kilden er blevet lavet. Hvis der er gået lang tid mellem en begivenhed og nedskrivelsen af begivenheden, så er der altid en risiko for, at noget går tabt undervejs, eller at beskrivelsen bliver farvet af eftertidens syn på begivenheden
Hvad står der i kilden?
Gennemlæs kilden nøje, tag notater og fremdrag essensen. Hvad står der egentligt! Tag også de briller på, der kan læse mellem linjerne!
Hvem er modtageren?
Hvem henvender kilden sig til? Er det et hemmeligt dokument til en officiel person eller propaganda til masserne? Sproget vil være påvirket af, hvem modtageren er og hvad hensigten med kilden er.
Hvilken historiskbegivenhed kan kilden belyse?
Hvilken historisk begivenhed eller periode kan kilden belyse i kildekritikken. Er det en verdensbegivenhed? En familiehistorie! Eller omhandler den tøjmoden under Ludvig d. 14.? Ofte kan kilder bruges til at belyse mere end det, du kan bogstaveligt kan læse i kilden.
