Intersubjektivitet er et mere sjældent end kønt ord, men det dækker faktisk ikke over noget specielt indviklet, når det kommer til stykket, så læs roligt videre.
Intersubjektivitet
Intersubjektivitet, betyder, at man kan definere noget som en objektiv sandhed, såfremt et fænomen er observeret flere gange med det samme resultat til følge inden for en gruppe.
Et eksempel på dette kunne være sådan noget som tyngdekraften på jorden.
Hvis du tager en blyant og holder den ud i strakt arm for så at slippe den, vil den uundgåeligt falde til jorden. Hver eneste gang.
Man kan derfor tilskrive tyngdekraften og vores opfattelse af den Intersubjektivitet. Vi ved alle godt, hvad der sker, uden at vi ligefrem selv behøver at finde skriveredskaber frem for at se om teorien nu også holder stik. Det er en sandhed for os.
Lige bortset fra den lille detalje, at eksemplet ikke har noget med mennesker at gøre som sådan, men det gør det nemmere at forklare, hvordan Intersubjektivitet fungerer blandt mennesker.
Vi mennesker
Ligesom ved eksemplet med tyngdekraften, vil du som menneske altid, hvis du bor i den vestlige verden, have en forestilling om, hvor en skraldespand befinder sig, hvis du går ind i et køkken eller et badeværelse i et andet vestligt hjem.
Du vil typisk kigge under vasken, hvis den ikke står fremme og er synlig i køkkenet. Og du vil typisk forvente, at der står en toiletspand ved siden af toilettet eller vasken på badeværelset.
Det er fordi, at der her er en intersubjektiv forståelse omkring placeringen af affaldsspande de pågældende steder.
Det er lige så sikkert som det med tyngdekraften.
Grupper
Tager vi et andet eksempel – toiletpapir, vil du ligeledes ikke være et øjeblik i tvivl om, hvor du kan finde det på badeværelset og ikke mindst, hvordan det skal bruges, hvis du befinder dig i et vestligt hjem.
Der er igen tale om intersubjektivitet. Dette betyder, at en subjektiv mening deles af flere inden for en gruppe.
Det kan både være større en større gruppe som for eksempel sygeplejersker eller en mindre gruppe som skakspillere, og medlemmerne har altså en form for fælles forståelse her.
Disse har en intersubjektiv forståelse af et vist fænomen eller begreb inden for deres gruppe. Og i eksemplet med toiletpapiret er gruppen mennesker i den vestlige verden.
Men hvis du tager en tur til Indien med din vestlige tankegang omkring toiletpapir, er tingene ikke nødvendigvis så lige til for dig.
Pludselig er der måske ingen toiletpapir, og der er heller ingen toiletkumme som sådan.
Det skyldes, at den gruppe som du er trådt ind i har en anden Intersubjektivitet.
Her er det ikke nødvendigvis normalt med hvide porcelænstoiletter med et bræt der kan slås op eller ned.
Her er der så at sige ”et hul i jorden”.
Toiletpapiret skal du også kigge langt efter.
Her kan du støde på en vandslange i stedet, for her vasker man i stedet for at tørre og ingen af landets indbyggere er i tvivl om, hvordan de skal håndtere toiletsituation, selvom det i din optik måske slet ikke giver mening.
Videnskabsteorien
Intersubjektivitet inden for videnskabsteori betyder, at en hypotese eller et ræsonnement for eksempel i princippet vurderes på samme måde, uanset hvem det er, der foretager undersøgelsen af dens rigtighed.
Derfor menes intersubjektivitet også ofte at være et grundlæggende parameter inden for videnskabeligt arbejde.
Her kan vi igen tage udgangspunkt i testen med blyanten og tyngdekraften for at lette forståelsen omkring emnet. Det kan både kontrolleres og verificeres, så om det er den ene eller den anden person, der slipper blyanten, spiller ingen rolle.
Intersubjektiv er altså i princippet forståeligt eller en erkendelse for flere eller endda alle subjekter i modsætning til det private eller subjektive.
Den amerikanske videnskabsteoretiker, -filosof og -historiker Thomas Samuel Kuhn (1922 -1996) er kendt for at have lanceret de efterhånden velkendte begreber paradigme og paradigmeskifte i videnskabsfilosofien.
Ud fra Kuhns teori kan man argumentere for, at det intersubjektive er det, som medlemmerne af et bestemt paradigme er fælles om at opfatte.
Dette står altså i modsætning til den enkeltes opfattelse, altså den individuelle subjektivitet, men det står faktisk også i modsætning til objektivitet i forhold til det som paradigmer er fælles om, da det principielt ikke kendes.
Begrebet Intersubjektivitet behøver altså ikke at være superindviklet – det handler blot om at trække det ned på et plan, hvor alle kan være med, men man kan også komplicerer det, hvis man ønsker.
