Når man fortolker en tekst eller film, laver man en sammenfattende udlægning af indholdet, hvor man giver sin mening til kende omkring, hvordan man vurderer, at værket skal eller kan forstås.
Fortolkning
Fortolkning handler altså om at finde frem til en betydning i værket, der som ellers ikke er synlig.
Populært sagt kan vi sige, at vi kigger efter det der står mellem linjerne, hvad enten der er tale om en tekst eller en film.
Betydningen følger nemlig ikke nødvendigvis ordenes sproglige betydning – specielt i de litterære tekster – så du er nødt til at analysere dig frem ved at undersøge såvel enkeltheder som sammenhæng i værket, så du i sidste ende kan foretage fortolkningen.
Det handler om helhedsopfattelse, og når du giver udtryk for den dybere mening, er det forfatterens budskab og hensigt, som du skal finde frem til, samt det udbytte, du som læser får af værket.
Forskel på analyse og fortolkning?
Der er en del mennesker der har svært ved at kende forskel på analyse og fortolkning. Men forskellen er i virkeligheden og enkel og kan siges så kort:
Når du analyserer noget, foretager du iagttagelser.
Når du derimod fortolker noget, prøver du at forstå værket, og selve forståelsen er baseret iagttagelserne, som du har gjort dig.
Altså er analysen og fortolkningen modsatrettede, fordi du bevæger dig ned i noget i analysen, skiller og deler og borer dig ned i detaljer, mens du i fortolkningen ser på det samlede billede og ser på, hvordan dine iagttagelser hænger sammen i din overordnede konklusion.
Nogle gange kan det godt betale sig at arbejde ud fra en fortolkningshypotese, fordi det lettere arbejdet med analysen, og andre gange kan det være lettere at kigge på analysedele først.
Men det vigtigste er dog, at din fortolkning er underbygget.
Du kan ikke bare skrive ud af fri fantasi, så for at underbygge det du mener, kræver det, at du henviser til de steder i værket, der giver dig anledning til at fortolke værket på den måde.
To læsere kan eksempelvis have hver sin opfattelse af en tekst, og derfor skal der henvises til de elementer, der støtter selve tolkningen.
Sådan laver man en god fortolkning
Der findes ikke facitlister, når det drejer sig om litterære spørgsmål, og derfor er det ofte til diskussion, om alle fortolkninger nu også er lige gode.
Tekster eksempelvis kan være meget komplekse eller åbne, hvilket gør det let at forstå dem på flere måder, men det er ikke det samme, som at der så at sige er fri tolkning.
Om en tolkning er god, afhænger af om den stemmer overens med såvel helheden som enkelthederne i teksten.
En tekst kan også misforstås, og selvom man selvfølgelig skal være åben over for det symbolske indhold, kan man også sagtens komme til at overfortolke.
I første omgang er det vigtigt at forstå teksten ud fra forfatteren.
Hvad er det han og hun ønsker at formidle?
Hvorfor kan det være vigtigt for forfatteren at formidle det?
Hvad hvis jeg er i tvivl om fortolkningen?
Er du i tvivl om, hvorvidt din tolkning er god, kan du se på forfatterens andre værker.
En forfatter går eksempelvis sjældent fra at mene ét til at mene det modsatte i løbet af sit forfatterskab, selvom der findes undtagelser.
Det er dog ikke altid, at der en specifik forfatter at forholde sig til.
Sidder du med et eventyr eksempelvis, kan du forsøge at tænke over, hvad der er det mest sandsynlige scenarie omkring det tidspunkt, det er blevet skabt på.
I alle tilfælde er det en god idé at forsøge at formulere dig forsigtigt, hvis du er i tvivl. Skriv ord som ”kan udlægges som” i stedet for” jeg mener”.
Kig efter, hvilke temaer der optræder, og om der er modsætninger eksempelvis kærlighed – had, god -ond, svag – stærk.
De tre trin
Når man fortolker, kommer man frem til værkets tema, som ikke står direkte nedfældet eller vist, og der er tre sammenhængende trin, hvoraf fortolkningen kun er trin to.
- Analyse - første trin til en forståelse
- Fortolkning - andet trin
- Perspektivering - tredje trin
Husk at adskille de tre dele, når du skriver. Det kan være let at komme til at rode de forskellige dele ind over hinanden, men det skal fremgå tydeligt, hvad der hører til, hvilken del, så der ikke springes rundt i det.
