Epik betyder kort sagt fortælling. Ordet bruges ikke så ofte som ordet episk, der udspringer af det, og betyder fortællende.
Epik
Eksempler på epik er:
- Myter
- Epos
- Sagn
- Fabler
- Sagaer
- Eventyr
- Romaner
- Noveller
- Tegneserier
Den er den mest anvendte af de tre hovedgenrer, der også tæller lyrik, hvor der skildres følelser og stemning, og dramatik, der ikke er en litterær genre.
Særlige træk
Epik har nogle særlige træk, der ikke er i de andre hovedgenrer.
- Historien fortælles altid gennem en fortæller.
- Handlingsforløbet foregår gennem personer i rum og tid.
Der er altså tale om fortællende skønlitteratur, der skildrer et decideret handlingsforløb.
Der kan sagtens optræde mere end en fortæller i en historie, og der kan forekomme skift mellem synsvinkler alt afhængig af, hvilken type epik det drejer sig om.
Skift i synsvinkler og fortællere forekommer oftest i sådan noget noveller og romaner, mens det sjældent forekommer i eventyr.
Sådan laver du en analyse af epik
Start altid med at lave en indledning, der forholder sig til genre, tid og handlingens hovedtræk.
Når du skal analysere epik, skal du først og fremmest finde ud af, hvilken type af genre og undergenre, du har med at gøre. En tekst kan eksempelvis både være novelle og være fantasy eller det kan være en roman, der er socialrealistisk.
Det afgør, hvad du skal kigge efter, og hvad du skal fokusere på i din analyse.
Du skal også kigge på den periode forfatteren er fra, for det kan have betydning for fortolkningen af teksten.
Sidst, men ikke mindst skal du enten lave et resumé af teksten eller på anden måde gengive historiens hovedtræk, og det kan være relevant at se på, hvem målgruppen for teksten er.
Derefter skal du kigge efter følgende:
- Fortællertype
- Synsvinkel
- Komposition
- Personkarakteristik
- Miljø, tid og sted
- Sprog
- Tema(er)
Til slut skal der perspektiveres og fortolkes.
Fortællertype
Denne kan enten være:
- Jeg-fortæller
- 3. persons-fortæller
- Alvidende fortæller
Find også ud af om der er tale om en eksplicit (åbenlys) eller implicit (skjult) fortæller.
Synsvinkel
Find ud af om der er tale om en indre synsvinkel, hvor læser får indblik personernes følelser og tanker eller om der er tale om en ydre synsvinkel, hvor du kun kender personerne ud fra, hvordan de handler og det de siger.
Se også på om der er en mere end en synsvinkel, den kan nemlig skifte.
Komposition
Her kigger du på den måde fortællingen er opbygget på.
Er der tale om en kronologisk rækkefølge eller forekommer der flashbacks eller måske flashforwards?
Personkarakteristik
Ved personkarakteristik udvælges den eller de væsentligste personer. Her beskrives såvel deres ydre som indre karaktertræk.
Hvordan ser personerne ud fysisk? Hvordan er de klædt? Øjenfarve?
Ved de indre karaktertræk, skal du ofte læse mellem linjerne og kigge nærmere på såvel handlinger som replikker, for at kunne beskrive personernes opførsel.
Er personen god, ond, nærig, forelsket, ked af det?
Miljø, tid og sted
Hvor og hvornår udspiller handlingen sig?
Hvilke normer findes der i det pågældende miljø?
Der er for eksempel forskel på en lille sønderjysk landsby og den københavnske stenbro.
Sprog
Med sproget handler det om at kigge efter symboler, besjæling og sammenligninger, men det handler også om at kigge nærmere på de ord, der bruges. Er det hverdagssprog eller mere højtideligt og er der eksempelvis brugt slang, metaforer eller ironi?
Tema(er)
Hvilke temaer optræder der?
Det kan være sådan noget som kærlighed, kvindefrigørelse, død som skildres i historien?
Kig efter, hvilke problemer der forekommer i teksten, og se også på, om problemerne bliver løst.
Perspektivering
Når der skal perspektiveres, sammenlignes teksten med andre tekster, film, teater eller billeder. Det kan for eksempel være ud fra genren, den historiske periode eller temaer.
Måske du har set/læst sammenlignelige værker, der har belyst de samme problematikker på en bedre eller dårligere måde.
Du kan også vælge at se sammenligne forfatterens andre værker med det, som du lige har læst. Læs mere om perspektivering her.
Samlet fortolkning/konklusion
Til sidst skal der laves en opsamling på det hele, hvor du drager konklusioner og fortolker på den tekst, som du har læst.
Her har du mulighed for at komme med din mening, om det du har læst. Det kan både være i forhold til de enkelte personer i historien, men det kan også være i forhold til de omtalte temaer.
Denne del er det eneste sted i analysen, hvor du har mulighed for at tilkendegive din personlige mening, da fortolkning ikke hører til de andre mere observerende dele af opgaven.
