Jonas Vingegaard er en yderst populær herre på cyklen - og med det følger også en del kritik.
Den forsvarende Tour de France-vinder har modtaget en del sure miner for sin ageren på den niende etape af Tour de France.
Men mandag tog han bladet fra munden under et pressemøde på løbets første hviledag.
Det skriver Ekstra Bladet.
Spørgsmålet på alles læber var: Hvorfor valgte Vingegaard ikke at samarbejde, da han befandt sig i et tremandsudbrud med Tadej Pogacar og Remco Evenepoel?
Pogacar, løbets førende rytter, antydede efter etapen, at Vingegaard og hans holdkammerater fra Visma var bange for ham. Evenepoel gik endnu videre og mente, at Vingegaard var defensivt indstillet og måske manglede mod til at køre aggressivt på gruset.
Men den danske Tour-vinder lod sig ikke ryste af kritikken.
"På en etape som den i går, skal man vist også være bange for ham. Han er jo den bedste i verden til sådan noget terræn. Vores mål var, at vi ikke skulle tabe tid til ham, og det var derfor, at jeg ikke ville hjælpe med at køre rundt," forklarede Vingegaard.
Vingegaard understregede, at hans beslutning ikke handlede om manglende mod, men om taktisk overvejelse. Han ønskede at bevare sin position i kampen om den gule trøje.
"Havde jeg kørt med de to gutter med 70 kilometer til mål for så at blive sat af Pogacar på den tredjesidste grus-sektor, som jeg endte med, ville jeg have tabt Tour de France," forklarede han.
Onsdagens etape bliver den 10. ved årets Tour de France.