Holdchef melder ud om Jonas Vingegaards beslutning: “Ikke et problem at stoppe tidligt”

Nicolai H

12 uger siden

|

19/09/2024
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sportsdirektøren kommer med opdatering på den danske Tour-legende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Jonas Vingegaard har leveret cykelløb i verdensklasse det sidste års tid, men når kroppen siger stop, er der ingen vej udenom.

Efter en sæson hvor danskeren nåede både op- og nedture, var der ikke mere juice i Duracell-batterierne. Men hvad gør man, når man har brilleret ved verdens mest prestigefyldte cykelløb? Man tager en velfortjent pause, og den har Vingegaard ikke været bleg for at tage.

Sommerens Tour de France blev kulminationen på en lang og hård kamp tilbage efter et voldsomt styrt tidligere på året. Baskerlandet Rundt bød på et smertefuldt møde med asfalten, og vejen tilbage til topformen var både krævende og udmattende for Vingegaard.

Men på trods af skader og slid lykkedes det ham alligevel at stryge til tops snuppe andenpladsen ved året Tour de France.

Sportsdirektøren for Jumbo-Visma, Frans Maassen, kunne ikke skjule sin beundring for Vingegaard.

"Han var helt færdig efter Touren, og det var et virkelig svært løb. Alligevel vandt han Polen Rundt bagefter. Det var ikke let," lyder det fra Maassen til Ekstra Bladet.

Tid til pause – og familie

Efter sådan en præstation, er det forståeligt at en pause var tiltrængt.

"Han sluttede tidligt, men det var måske også nødvendigt. Kroppen skal komme sig. Så det var ikke et problem at stoppe tidligt efter alt det, der skete," fortæller Maassen om danskeren, der besluttede at stoppe sæsonen før tid.

En beslutning, der viste sig at være lige i øjet, da der ventede en anden stor begivenhed forude – fødslen af hans og hustruen Trines andet barn tidligere på måneden.

Vingegaard har de seneste uger nydt lidt tiltrængt kvalitetstid med familien. Efter en sæson med fart over feltet, er det nu roen i hjemmet, der fylder.

At skifte Tour de France-succes ud med bleskift og babygråd kan være noget af et skift, men det ser ud til, at Vingegaard har taget opgaven til sig med samme ro og fokus, som vi har set på landevejene.

Hvad så nu?

Planen for Vingegaard er dog ikke kun at sidde derhjemme og drikke kaffe for evigt.

Om et par måneder vender han tilbage til holdet, men indtil da bliver der dog ikke kørt hardcore træning. November byder på en festlig afslutning på sæsonen med resten af Visma-Lease a Bike-holdet, som traditionen foreskriver, og så er det ellers i gang igen i december med den fysiske træning.

Ifølge Maassen er der endnu ikke sat præcise rammer for, hvor holdet skal fejre sæsonen.