Heldig dansker vandt 1,9 millioner kr. på syv fodboldkampe: "Jeg er faktisk lidt forbavset over..."

Kasper Rud

10 timer siden

|

21/12/2024
Sport
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil
Reaktionen på gevinsten var til at tage fejl af

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

”Det er altså vildt! Jeg kan godt mærke, at jeg lige skal have lidt tid til at sunde mig. Det er stadig helt uvirkeligt. Jeg kunne jo næsten ikke være i mig selv,” fortæller manden, som med jævne mellemrum går målrettet efter de højeste odds ved at kombinere en række kampe på Oddset.

”Og så lige i mandags, der synes jeg, at jeg kunne se nogle kampe, som bare lå lige for. Haha, ja, det er jo let at sige her bagefter, men jeg syntes altså, at de så gode ud,” fortæller han om sin kupon, hvor han udvalgte syv fodboldkampe og forudså, hvilke hold, der vandt, og med hvor mange mål.

Det skete dog ikke uden besvær. Franske FC Metz skulle for eksempel vinde med to mål over Dunkerque, men da kampen nåede det 90. minut, stod det stadig 0-0… men så stak det af for hjemmeholdet, som ud af det blå fik scoret de to krævede mål.

Sådan skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Og da de første seks kampe var gået, kunne manden fra det midtjyske glæde sig over, at han var sikret en gevinst på 63.000 kroner.

”63.000 kroner! Det var jeg meget tilfreds med,” fortæller manden, som bestemt ikke regnede med, at han også ville ramme den syvende kamp. For portugisiske Estrella, som skulle vinde med et enkelt overskydende mål, var bagud med 1 – men det ændrede sig hurtigt til det bedre.

”Lige idet jeg opdagede, at jeg var sikker på de 63.000 kroner, så udlignede portugiserne til 1-1, og der blev jeg altså lidt elektrisk. Og så scorede de til 2-1, da der manglede 25 minutter… Og det var lange 25 minutter! Der sad jeg kun og kiggede på resultatsiden på min telefon,” fortæller han.

Da den syvende kamp var slut mandag aften, kunne manden konstatere, at han lige havde vundet næsten 2 millioner. For en indsats på 120 kroner. Det tog han dog afslappet:

”Jeg er faktisk lidt forbavset over, hvor roligt jeg har taget det. Jeg har kun fortalt det til én, og jeg kan godt mærke, at jeg stadig er lidt rundt på gulvet. Jeg kan se, at alle pengene står på kontoen, og det er godt nok et stort beløb, men… det er stadig uvirkeligt,” siger han.

Han har stadig ingen konkrete planer for, hvad pengene skal gå til. Men han forestiller sig, at de skal bruges fornuftigt:

”Jeg regner med at investere nogle af dem, og ellers tror jeg bare, de skal gå til at forsøde tilværelsen,” siger han.