A hva? Fodboldspiller ude med 'grim rygskade' efter 'kraftigt nys'

Mathias Busekist

14 uger siden

|

08/09/2024
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det kræver alligevel lidt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En fodboldspiller fra Bolton Wanderers, der holder til i Englands League One, må i den kommende tid undvære Victor Adeboyejo.

Cheftræneren har nemlig bekræftet, at han er ude med en skade, som stammer fra et "ret så kraftigt nys".

Det var altså nok til at udløse det, cheftræneren kalder en "grim rygskade", ifølge CTV News.

"Victor har døjet med en grim rygskade, som blev udløst af et nys i går. Tro det eller lad være."

"Vi har fået den scannet og skulle gerne have resultaterne meget snart."

"Victor er en stærk mand, så selv hans nys er stærke!"

Det har allerede nu medført, at Bolton måtte undvære Adeboyejo, da de tørnede ud mod Barrow.

Faktisk skulle det stå så slemt til, at man endnu ikke ved, hvornår han er klar til at vende tilbage.

"Han mærkede et lille knæk mellem ribbenene, og vi håber, at det bare er noget med brusken eller musklerne, men det ved vi ikke, før vi har set på scanningen."

"Jeg er nødt til at kigge grundigt på mig selv, når spillere begynder at blive skadet af at nyse. Det er bare den måde, tingene ser ud til at foregå på i øjeblikket, men vi er nødt til at håndtere det."

Den usædvanlige skade kommer på et dårligt tidspunkt for Bolton, som allerede mangler en række andre spillere og kæmper i divisionen efter nederlaget til Oxford United i playoff-finalen i sidste sæson.

Med sin skade slutter Adeboyejo sig til listen over fodboldens mere bizarre skader.

På listen finder man blandt andre Glasgow Rangers-forsvareren Kirk Broadfoot, som i 2009 måtte behandles på hospitalet, efter at et æg, som han havde tilberedt i mikroovnen, eksploderede og skoldede hans ansigt.