10 år efter ulykken: Nu kommer der sjælden opdatering på Michael Schumachers helbred

Nicolai Busekist

89 uger siden

|

03/04/2023
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Informationerne om Michael Schumachers helbred har været fåtallige, siden Formel 1-legende kom alvorligt i en skiulykke for 10 år siden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Michaels Schumachers tidligere Formel 1-boss, Jean Todt, har indrømmet, at den skiulykke, som han var involveret i for 10 år siden 'havde konsekvenser'. Derudover opfordrer han til, at man respekterer hans privatliv.

Der er kun blevet afsløret ganske lidt om Michael Schumachers tilstand, efter Formel 1-legenden pådrog sig en alvorlig hovedskade, da han styrtede på ski i franske Meribel i december 2013.

Efter flere måneder i koma, blev han flyttet til familiens hjem Genevesøen i september 2014, hvor han fortsat var under behandling af et hold af læger samt hans kone Corinna.

Der er kun ganske få, der har fået lov til at besøge ham da frygt for, at informationer om hans tilstand skulle slippe ud til offentligheden. En af de få, der har fået lov til at besøge ham, er hans tidligere chef på Ferrari-holdet, Jean Todt.

I et nyt interview med den italienske avis Corriere della Sera, har den 77-årige bedt folk om at respektere legendens privatliv.

"Lad os lade ham være i fred. Vi respekterer Corinnas og hendes børns ønsker om privatlivets fred, selvom vi selvfølgelig ved, at ulykken havde konsekvenser," sagde han til avisen.

"Men enhver, der siger, at han ved noget, ved ingenting. Jeg besøger ham ofte. Ham og hans familie er min familie."

I sidste måned afslørede Eddie Jordan, der også har været chef for Schumacher, at Corinna har 'levet som en fange', da hun sjældent forlader huset, da hun ikke ønsker at blive stilet det uundgåelige spørgsmål om Formel 1-legendens tilstand.

Jordan var en af dem, der ikke fik lov til at se Schumacher, selvom han spurgte om lov. Det skyldes, at Corinna har lovet at 'beskytte ham', hvilket hun også fortalte om i en dokumentar, der blev sendt sidste år.

"Vi er sammen. Vi bor sammen derhjemme. Vi er i terapi. Vi gør alt, hvad vi kan for at gøre Michael bedre og for at sikre, at han har det godt. Og simpelthen at få ham til at føle vores familie og vores bånd," sagde hun.

"Og uanset hvad, vil jeg gøre alt, hvad jeg kan. Det vil vi alle sammen. Vi forsøger at fortsætte som familie, sådan som Michael kunne lide det og stadig gør. Og vi kommer videre med vores liv."

"Privat er privat, som han altid sagde. Det er meget vigtigt for mig, at han kan fortsætte med at nyde sit privatliv så meget som muligt. Michael beskyttede os altid, og nu beskytter vi Michael."

Formel 1 nyheder

Find seneste Formel 1 nyheder på Sport.dk.