Sponsoreret indhold
Google har nu annonceret, at de vil begynde at udfase hvad vi i dag kender som Universal Analytics eller GA3. Universal Analytics vil fortsætte med at virke frem til den 1. juli 2023 men derefter vil data ikke længere blive indsamlet igennem platformens API. Derudover vil historisk data blive slettet fra rapporterne den 1. januar 2024 eller 6 måneder senere.
Efterfølgeren hedder Google Analytics 4 eller GA4, som blev lanceret i slutningen af 2020. GA4 er fundamentalt anderledes på rigtig mange punkter og bygger på et hav af forbedringer samt nye funktioner. Dette værende blandt andet nye privatlivsindstillinger, nye rapporter, forudsigende intelligens og dybere integrationer med andre Google-produkter, så som Google Ads. Men hvorfor er denne information så vigtig for dig som erhvervsdrivende eller hjemmesideejer?
Nye tal peger på, at rigtig mange virksomheder halter bagefter, når det kommer til at migrere fra GA3 til GA4. Samtidig er mange virksomhedsejere i tvivl om, hvordan en succesfuld migrering skal gennemføres. Der opstår med andre ord flere og flere spørgsmål til denne udfasning. Læs videre og bliv klogere på denne udfasning, og hvordan du får mest muligt ud af det nye Google Analytics 4.
Hvad betyder denne ændring?
I øjeblikket kan du uden problemer køre med både GA3 og/eller GA4 på din hjemmeside. Google har været tidlig ude for at advisere om de kommende ændringer. Dermed er der længere tid til at gennemføre migreringen/opgraderingen.
Det betyder dog ikke at det er en fordel at vente med opgraderingen helt op til skæringsdatoen i 2023, tværtimod. Ved at få din GA4 opsætning på plads i dag, har du naturligt mere tid til at migrere din eksisterende opsætning og sammenholde data med GA3. Det er nemlig ikke muligt at kopiere data imellem de 2 platforme, som er vidt forskellige i deres opbygning.
Hos markedsføringsbureauet Citona er den nuværende anbefaling, at virksomhederne får opsat såkaldt duel-tracking, hvor der både sendes data til GA3 og GA4. Citona har været på forkant med udfasningen og har allerede hjulpet adskillige virksomheder med deres migrering.
Hvorfor skal jeg sende data til Google Analytics 4?
Når du starter med at bruge Google Analytics 4 så starter du forfra, for det vil ikke være muligt at hente din tidligere data ind fra GA3. Efter den 1. juli 2023, så vil data ikke længere blive publiceret til GA3 og efter yderligere 6 måneder, så vil data i dine rapporter også blive slettet. Derfor gør du bedst i at opgradere til GA4 nu, så du har bedre tid til at gennemføre en succesfuld opgradering og sammenholde data med din GA4-konto.
Hvad er anderledes med Google Analytics 4?
Der er faktisk rigtig meget, som ændrer sig med Google Analytics 4 i forhold til Universal Analytics. Sidens interface vil for det første se markant anderledes ud og hele funktioner vil blive omdøbt eller rykket rundt på, og det kræver derfor lidt tilvænning.
Derudover vil måden, hvorpå man kan følge sidens trafik, også ændre sig. I stedet for at ens data fokuserer på forskellige sessioner, vil der nu komme en strøm af data, som giver muligheden for at analysere trafik på et højere plan. Det kræver dog, at man bruger tid på at sætte sig ind i de nye rapporter om trafik, som man får ud af GA4.
En af de ting, som ændrer sig ved GA4, er blandt andet den måde som målinger vises på. I GA4 vil målinger fokusere på den tid, som folk bruger på siden, fremfor hvor hurtigt folk forlader siden uden at interagere.
I GA4 vil funktionen med at bruge opsatte mål til at se fx salg og antal sidevisninger blive ændret, så man i stedet skal oprette specifikke begivenheder, der kan følges. Heldigvis kan man oprette op til 30 forskellige begivenheder, selvom det kræver en del planlægning fra din eller dit bureaus side af.
GA4 er designet med fokus på de nye GDPR og PECR-regler, og derfor vil der være ændringer i den måde, som personlig information analyseres, bruges og gemmes gennem GA4. Det vil gøre det nemmere for dig at overholde de forskellige privatlivsregler.
Google Analytics har længe haft fokus på kunstig intelligens, og fordi dette bliver ved med at udvikle sig, vil du med GA4 se store forbedringer i forhold til hjælpsomme indblik i måder, hvorpå du kan forbedre din markedsføring og din sides ydeevne. Det gælder især, hvis du bruger Google Ads til at drive trafik til din side.
Der er stadig mange nye opdateringer og funktioner, som kommer til GA4, og det er derfor værd at holde øje med opdateringer fra holdet bag Google Analytics i den kommende tid.
Hvordan sender jeg data til Google Analytics 4?
Det kræver en Google Analytics 4 platform – såsom en hjemmeside, app, blog eller lignende – at tilgå GA4’s værktøjer, men man kan heldigvis hurtig opgradere fra Universal Analytics, hvis man allerede bruger dette. Hvis man har en Google Analytics-konto, som blev oprettet efter d. 14. oktober 2020, så er der en god chance for, at man allerede har en Google Analytics 4 platform, og så er det bare at bruge værktøjerne fra GA4.
For at tilgå data fra ens side via GA4 såvel som det gamle Universal Analytics, så er det vigtigt, at man sikrer sig, at ens sporingskode er på plads på siderne, ligesom konverteringer skal opsættes på ny, for at imødekomme GA4s måde at registrere konverteringer på.
Kan man importerer data fra Universal Analytics til GA4?
Det er desværre ikke muligt at importere data fra GA3 til GA4 i skrivende stund, hvorfor det er supervigtigt, at man allerede nu begynder at akkumulere data i sin GA4-konto, så man kan nå at få opsætningen på plads, og sammenligne data med GA3, inden platformen lukkes ned.
Den sidste dag, hvor man kan sende data ind i Universal Analytics, er d. 30. juni 2023, og man kan sagtens forvente, at Google vil sende flere notifikationer og påmindelser omkring udfasningen af GA3 inden denne dato. Der vil højst sandsynligt også komme flere ændringer og nye værktøjer i GA4 i takt med, at flere og flere mennesker begynder at bruge platformen, og derfor er det vigtigt at holde sig opdateret på området.