Sådan kan spare penge på varmeregningen

Mikkel

71 uger siden

|

17/07/2023

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Annonce fra NEMfyringsolie.

Er du træt af høje varmeregninger, og vil du gerne spare penge? Vi har samlet vores bedste tips til, hvordan du kan skære ned på dine varmeudgifter.

Boligens varmekilde

Boligens varmekilde spiller en stor rolle i din varmeregning, og hvis du gerne vil spare penge, kan du vælge enten at skifte eller optimere din varmekilde. Hvis du har et oliefyr, kan du eksempelvis gå efter billig fyringsolie, og hvis du bruger elvarme, kan du overveje at skifte til varmepumper, som bruger mindre energi. Fjernvarme er en økonomisk løsning, men sørg for at din bolig er godt isoleret, for ellers vil du opleve varmetab.

Spar på det varme vand

At spare på det varme vand er en nem og effektiv måde at reducere din varmeregning på. Det kan du eksempelvis gøre ved at tage kortere brusebade. Et tip er at sætte en timer på fem minutter, så du ikke står for lang tid under det varme vand. Du kan også spare på det varme vand ved at vaske tøj ved lavere temperaturer. Og hvis du har en opvaskemaskine, kan du sørge for at den er helt fyldt, før du starter den.

Følg løbende med i dit forbrug

En effektiv måde at spare penge på varmeregningen er ved at følge med i dit forbrug løbende. Det vil give dig et overblik over, hvad du egentlig bruger og hjælpe dig med at identificere et eventuelt unødvendigt energiforbrug. Ved at være opmærksom på dit forbrug kan du altså nemmere justere forbruget og dermed spare penge i sidste ende.

Sørg for en god isolering derhjemme

En god isolering er nøglen til at holde varmen inde og kulden ude. Og ved at isolere dit hjem ordentligt kan du reducere varmetabet betydeligt. En god isolering sikrer nemlig, at du bruger mindre energi på opvarmning, og i sidste ende vil det spare på varmeregningen. Gå derfor efter at isolere lofterne, væggene og gulvene, og vælg energieffektive vinduer og døre.

Luk døren til kolde rum

At lukke døren til kolde rum i din bolig er en nem og effektiv måde at spare på varmeregningen. Når du holder døren lukket, forhindrer du nemlig kold luft i at cirkulere ind i de opvarmede områder, og det betyder, at dit varmesystem ikke skal arbejde så hårdt. Det er især gavnligt i større boliger, hvor der kan være flere ubenyttede rum.

Udluftning – hver dag

At udlufte dit hjem dagligt kan faktisk også hjælpe med at spare på varmeregningen. Det kan virke ulogisk, men kort og effektiv udluftning kan forbedre dit indeklima og gøre det nemmere at varme dit hjem op. Når du lufter ud, fjerner du fugtig og brugt luft og erstatter den med frisk og tør luft. Og den tørre luft er nemmere at varme op end den fugtige. Sørg derfor for at åbne vinduerne i 5-10 minutter hver dag. Det er de små ting, der gør forskellen.