Partnerskab med elitestatus

KC

261 uger siden

|

15/11/2019
Erhvervsrejsebureauet BCD Travel, der har kontor i København og Aarhus samt over hele verden, bliver det første af de tre store erhvervsrejsebureauer på markedet, der opnår Elite Partner-niveau hos SAP Concur.

Dagens topnyheder

Den danske direktør Thomas Friis Rasmussen udtrykker glæde over anerkendelsen: 

"Jeg er meget glad for at se, at det tætte samarbejde mellem SAP Concur og BCD Travel nu udmønter sig i denne vigtige anerkendelse. Det er et vidnesbyrd på, at vi er unikke partnere, og det har en masse fordele for vores kunder, også i Norden", siger Thomas Friis Rasmussen, Director Program Management Nordics hos BCD Travel.

SAP Concur er verdens ledende brand inden for integreret rejse-, udgifts- og faktureringsadministration og et system, som mange danske virksomheder benytter i det daglige for at holde styr på rejseudgifter og faktureringsarbejde. 

BCD Travel var også inden den nye TMC Elite Partner-status en af SAP Concurs ældste partnere med en samarbejdsrelation, der går tilbage til 2001.

Med TMC Elite Partnercertificeringen kan BCD Travels kunder drage fordel af en samarbejdspartner, der er godt kvalificeret, hvad gælder SAP Concur-ekspertise, har en større tilpasningsevne på alle niveauer i begge organisationer og en særlig mulighed for optimering af SAP Concurs platforme.

SAP Concur software muliggør integration af front- og back-end office-systemer og eksport af data til tredjepartsværktøjer, der leverer et højt niveau af svigovervågning og -beskyttelse. Deres produkter muliggør funktionalitet, der tillader kunder at imødekomme krav om GDPR. BCD Travels partnerskab med SAP Concur giver kunderne større mulighed for datafangst, kvalitetssikring og automatisering, hvilket resulterer i bedre kundeservice, produktivitet og effektivitet. BCD Travels kunder vil med andre ord kunne nyde adgang til den stærkt tilpasningsdygtige Concur Compleat platform på alle markeder, hvor BCD opererer.

Der er tre niveauer i SAP Concurs partnerprogram: TMC Elite, TMC Select og TMC Partner. BCD Travel er med andre ord placeret øverst på skamlen. 

En gruppe BCD-medarbejdere har brugt kræfter på en omfattende certificeringsproces, der er gået forud for det nye eliteniveau.

Sponsoreret indhold