Den erfarne hotelreceptionist delte sine største frustrationer med gæsterne i en video på det sociale medie TikTok, hvilket førte til, at videoen gik viralt. Derfor er der flere tusinde, der har set den - og mange af dem har erklæret sig enige i listen.
I videoen forklarede hun, at der er flere 'uskrevne regler', som besøgende bør kende til, når de booker, ankommer og nyder hotellets faciliteter. Hvis du ikke er bekendt med disse regler, så vil du i hvert fald være det efter at have set videoen fra hende.
"Nogen var nødt til at fortælle jer, hvordan man opfører sig," har hun skrevet som tekst til den virale video på det sociale medie.
"Jeg arbejder i receptionen på et hotel, og her er en liste over ting, du ikke bør gøre som hotelgæst," startede hun med at sige, inden hun afslørede en række ting, der betragtes som 'no-gos' på et hotel.
Listen inkluderede de følgende seks ting:
Kom ikke for sent og forvent, at værelset stadig er tilgængeligt - især ikke hvis du ankommer en dag senere.
Book direkte gennem hotellet i stedet for via en anden bookingside.
Husk dine manerer.
Bliv ikke sur på medarbejderne.
Tag ikke dine børn med i baren eller til arrangementer for voksne.
Hvis du har problemer med hotellet, så fortæl det til personalet, så de kan hjælpe med at løse dem.
Tusindvis af seere likede og kommenterede receptionistens video, og mange var enige i hendes liste. Derfor er det tilsyneladende ikke kun receptionisten, der mener, at hotelgæster gør klogt i at huske de seks ting på listen herover.
"Jeg er enig," skrev en bruger som kommentar til videoen, hvorefter en anden skrev: "Book altid direkte gennem hotellet. Hoteller anerkender som regel ikke din status, hvis du booker via en tredjepart."
"Det er altid billigere at booke direkte," tilføjede en anden, som dermed også opfordrede andre hotelgæster til at undlade at bruge andre sider som Hotels.com og Booking.com.
"Som receptionist på et hotel er jeg helt enig med dig," skrev en anden hotelmedarbejder.