Uffe Elbæk trækker sig som politisk leder for Alternativet

Henrik Rothenbücher

262 uger siden

|

16/12/2019
Politik
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Uffe Elbæk har i dag meldt ud, at han trækker sig som politisk leder for partiet 'Alternativet'

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For seks år siden præsenterede Uffe Elbæk et nyt dansk parti ‘Alternativet’ og selvom partiet ikke var spået mange chancer ved valget i 2015, så lykkedes det alligevel Uffe Elbæk og co. at komme i Folketinget.

I de seneste seks år har Uffe Elbæk altså stået i spidsen for Alternativet, men her til middag har den politiske leder valgt at komme med lidt af en bombe.

Uffe Elbæk indkalder nemlig til et ‘vigtigt pressemøde’ og ifølge DR vil han på dette pressemøde fortælle, at han trækker sig som politisk leder for Alternativet.

Ifølge DR har Uffe Elbæk sendt et medlemsbrev rundt til partiets medlemmer, og i dette brev afslører den 65-årige politiker, at han trækker sig tilbage som leder i for Alternativet.

Hvad fremtiden byder for den rutinerede politiker, vides endnu ikke. Her på redaktionen vil vi dog gerne takke Uffe for de mange smil, han har givet os på læberne siden partiets start, og særligt med dette minde fra valget i 2015.