Når der bliver født et barn i Danmark, vil der på fødselsattesten står barnets køn i form af dreng eller pige. Det er de to muligheder der altid har været, men der er begyndt at komme en tendens, hvor folk kan identificere sig som hvad som helst, i stedet for det køn, som de er født som.
Det betyder blandt andet, at blot fordi man er født med et mandligt kønsorgan, så kan man stadig identificere sig som kvinde eller noget helt tredje. Nogle mennesker identificerer sig hverken som mand eller kvinde, og det har en by i USA valgt at rette sig ind efter.
Derfor kan man nu i New York vælge at ændre sit køn på sin fødselsattest til, at man hverken er dreng eller pige men til gengæld er X.
Den nye lov blev allerede vedtaget tidligere sidste år, men det var først ved skiftet til 2019, at det trådte i kræft. Dermed er New York den første by i staten, hvor de tilbyder et tredje ikke-binært valg til sin fødselsattest. Allerede i Californien, Oregon og Washington har det været muligt at vælge en tredje mulighed, og X’et bliver også introduceret i New Jersey fra næste år.
En by hvor alle kan høre til
New Yorks borgmester, Bill de Blasio udtrykte stor glæde over den nye lov, der nu vil gøre det lettere for mange tusinde mennesker. Han mener nemlig, at New York skal være en by, hvor alle mennesker kan høre til, og det bliver nu godt hjulpet på vej af, at man selv kan vælge, hvad der skal stå på ens fødselsattest.
”Burde alle ikke have mulighed for at fortælle deres regering, hvem de er, og ikke den anden vej rundt? Derfor er det så vigtigt,” fortæller borgmesteren og fortsætter:
”En ting som New York City er god til, er at være et sted for alle. En af de ting, som folk kender os for ude i verden er, at New York er et sted, hvor alle kan høre til,”
”Mange folk har i så mange år skulle forholde sig til dokumenter, der ikke reflekterede deres virkelighed. Jeg kan kun prøve at forestille mig, hvor stor en udfordring det måtte have været, og hvor stor en smerte det var,” lyder det fra borgmesteren.
Inden den nye lovændring har det kun været muligt at skifte køn på sin fødselsattest, hvis man havde gennemgået en kønsskifteoperation. Her var det dog blot mand eller kvinde, man kunne vælge i mellem.