Sådan har Ruslands allierede reageret på invasionen af Ukraine

Mathias Madsen

146 uger siden

|

02/03/2022
Politik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I Vesten er det svært at finde et land, som ikke har fordømt Ruslands invasion af Ukraine, men hvordan forholder de lande, som normalt er tætte allierede med Rusland, sig?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag, onsdag d. 2. marts, markerer krigen i Ukraines syvende dag, og selvom landet fortsat forsvarer landet alene - dog med hjælp fra civile - så har stort set hele den vestlige verden bakket op i form af hårde sanktioner mod Rusland. 

Foto: Shutterstock

Enorme virksomheder, såsom Mærsk, har meldt ud, at de ikke vil handle med Rusland, og alle EU-lande, Storbritannien, USA og mange flere har meldt ud, at russiske fly ikke må flyve i det pågældende lands luftrum.

Der er dog også nogle lande, som ikke har meldt det helt store ud, nemlig Ruslands tætte allierede såsom Kina, Indien, Israel og Tyrkiet. 

Det skriver Unilad.

Indien

Indiens premiereminister, Narendra Modi, har angiveligt meldt ud, at han ønsker et "øjeblikkeligt ophør af volden," men landet har ikke gjort noget for at 'straffe' Rusland.

Indiens premiereminister, Narendra Modi / Foto: Shutterstock

Samtidig har premiereministeren også forsikret Ruslands præsident, Vladimir Putin, om, at de to lande stadig vil fortsætte deres normale kontakt vedrørende "aktuelle problemer."

Landet har altså ikke aktivt gjort noget for at ramme Rusland eller fordømme krigen, men den indiske primiereminister har dog meldt ud, at han står fast på sin holdning om, at "uenighederne mellem Rusland og NATO-gruppen kun kan løses gennem ærlig og åben dialog."

Indien prøver altså tilsyneladende lidt at holde sig gode venner med begge sider af konflikten, og den ukrainske ambassadør i landet har ifølge mediet Al Jazeera da også meldt ud, at han er "dybt skuffet" over Indiens svar på Ruslands invasion af Ukraine. 

Kina

Kina er formentlig det land, som verden holder mest øje med i forhold til støtte af én af siderne i krigen, men officielt har landet hverken vist støtte til Rusland eller Ukraine, hvilket formentlig skyldes at det enorme land har mange forretninger i både Rusland og Vesten. 

I et forsøg på at holde sig gode venner med begge sider har Kina meldt ud, at de ikke vil støtte Rusland militært, men samtidig begyndte landet at importere mere hvede fra Rusland i torsdags, d. 24. februar, hvilket af flere vestlige eksperter er blevet set som økonomisk støtte til Putin. 

Ifølge flere eksperter er konflikten altså upraktisk for Kina, og ifølge Einar Tangen, som er en politisk analytiker bosiddende i Beijing, så har Kina og Rusland "brug for hinanden," men invasionen er samtidig ikke "i overenstemmelse med deres [Kinas] ide om en stabil verden, hvor de prøver at skabe mere handel [...]."

Den klareste udmelding der har været fra Kina kom således d. 25. februar, hvor landets udenrigsminister udtalte, at hvert lands suverænitet bør respekteres. 

Opdatering klokken 12:06: Ifølge TV2 har Kina meldt ud, at de ikke vil sanktionere russiske banker til trods for, at de er storforbruger af blandt andet russisk olie og gas. 

Israel

Israel har ikke udtalt sig meget om konflikten, udover at landets udenrigsminister, Yair Lapid, gav en kort udmelding, hvor han ifølge Unilad udtalte at handlingen var et "seriøst brud på international orden."

Israels udenrigsminister, Yair Lapid / Foto: Shutterstock

Lapid understregede desuden Israels "dybe, langvarige og gode relationer med både Rusland og Ukraine."

Tyrkiet

Tyrkiet har ligesom Ruslands andre allierede forsøgt at holde sig lidt neutral og har derfor ikke officielt fordømt invasionen, men landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har "eftersøgt en løsning af problemerne mellem Rusland og Ukraine."

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan / Foto: Shutterstock

I en udtalelse i torsdags, da invasionen startede, udtalte Erdogan således: "Vi kan ikke opgive nogle af landene. Vi har politiske, økonomiske og militære relationer med Rusland, og vi har også politiske, økonomiske og militære relationer med Ukraine."

En udtalelse som meget godt opsummerer alle fire lande i denne artikels holdning til Ruslands invasion af Ukraine. 

Tyrkiet er dog begyndt at 'bløde op' og har således efterspurgt en diplomatisk løsning, og landet, som er medlem af NATO, er desuden ifølge Unilad begyndt at beskrive Ruslands invasion som en 'krig' fremfor en 'militær operation'.

Tyrkiet har samtidig accepteret Ukraines opfordring til landet om at begrænse russiske skibes adgang til Sortehavet.