Putin holder fast: Derfor gik Rusland ind i Ukraine

Mathias Madsen

140 uger siden

|

13/04/2022
Politik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Putin holder fortsat fast i, at Rusland ikke havde andet valg end at angribe Ukraine.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ruslands præsident, Vladimir Putin, var tirsdag vært for et møde med Hvideruslands ditto, som er en nær allieret af den russiske præsident. 

Hvideruslands præsident har blandt andet tidligere udtalt, at Rusland er velkommen til at opstille atomvåben i Hviderusland, hvis det bliver nødvendigt, ligesom at russiske tropper har angrebet Ukraine fra Hviderusland.

På mødet udtalte Putin sig blandt andet om status på fredsforhandlingerne med Ukraine og hændelserne i Butja, men han kom også ind på årsagen til, at han besluttede, at Rusland skulle indlede en "militær specialoperation" - som han kalder invasionen - i Ukraine. 

Ifølge TV2 forklarede den omdiskuterede præsident, at den militære operation i Ukraine var en nødvendighed, som ikke kunne undgåes. 

Præsidenten har således forklaret, at Rusland selv var kommet under angreb, hvis han ikke havde beordret de russiske tropper til at rykke ind i Ukraine. 

Årsagen til den russiske "specialoperation" er fortsat ifølge Putin at befri befolkningen i Donbas fra Ukraines "folkemord", som de ifølge ham har begået mod indbyggerne i de østlige regioner Donetsk og Luhansk de sidste mange år. 

Disse anklager om folkemord har både Ukraine og Vesten afvist.

De to regioner har længe forsøgt at løsrive sig Ukraine og blive en del af Rusland, hvilket Ukraine har nægtet dem at gøre, og det er altså ifølge Putin hovedårsagen til, at Rusland var tvunget til at træde til og hjælpe den russisk-støttede befolkning i de to regioner.