Ny udvikling i præsidentvalget: Joe Biden millimeter fra at vinde

Henrik Rothenbücher

210 uger siden

|

06/11/2020
Politik
Foto: Mandel Ngan Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Mandel Ngan Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Joe Biden har nu taget føringen i alle de vigtige svingstater og med få stemmer tilbage, tyder alt på, at Joe Biden bliver den næste præsident i USA.

Dagens topnyheder

Det er nu tre dage siden, at det amerikanske præsidentvalg begyndte, men der er fortsat ikke fundet en vinder.

Det er yderst sjældent, at det tager så mange dage, før en præsident udnævnes, og det er fortsat ikke afgjort endnu. Det begynder dog at ligne, at præsidentvalget snart bliver afgjort, for Joe Biden har for alvor taget føringen.

Tidligere på dagen vendte stemmerne sig i staten Georgia sig til Joe Bidens fordel, og det samme blev tilfældet i staten Pensylvania her eftermiddag dansk tid. 

Fører nu i flere svingstater

Præsident Donald Trump havde ellers erklæret sig som vinder af staten for flere dage siden, men grundet brevstemmer, som primært kom fra demokratiske vælgere, har Joe Biden nu taget føringen i den meget vigtige svingstat.

Det betyder lige nu, at Joe Biden både fører i Georgia, Pennsylvania, Nevada og Arizona. Der er ganske få stemmer tilbage i alle stater, og tendensen peger ikke på, at Trump skulle få flere stemmer end Joe Biden i nogle af disse stater.

Ender det derfor med stillingen, som det ser ud lige nu, så bliver Joe Biden USA næste præsident.

Intet er afgjort endnu, men det ville komme som en massiv overraskelse - en større en end da Trump besejrede Hillary - hvis ikke Joe Biden bliver udråbt som USAs næste præsident.