Mette Frederiksen vil slå hårdt ned på banderne: Forsamling skal straffes med fængsel

Marie Vang

371 uger siden

|

07/11/2017
Politik
Socialdemokratiet vil fratage banders mulighed for at samles i grupper. Foto: Finn Frandsen.
Socialdemokratiet vil fratage banders mulighed for at samles i grupper. Foto: Finn Frandsen.
Socialdemokratiet har et nyt forslag. Et forslag der ifølge juraprofessor ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter får omfattende følger for forsamlingsfriheden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Socialdemokratiet vil nemlig fratage banders mulighed for at samles i  større grupper - herunder banden Loyal to Familia, som myndighederne i forvejen arbejder på at forbyde.

- Det er en vigtig del af bandernes strategi at være mange sammen og optræde truende i gadebilledet. Og det vil vi ikke længere acceptere. Det fortæller Mette Frederiksen til Jyllandsposten.

Med et sådan bandetilhold vil det være ulovligt for bandemedlemmerne at befinde sig på samme sted, såfremt det kan bringe andre i fare. Brydes tilholdet, er konsekvensen 30 dage i fængsel.

Ifølge Mette Frederiksen vil tilholdet kunne blive en realitet inden for bare få uger og dermed langt hurtigere end et forbud. Hun afviser samtidig, at forslaget skulle gå imod grundlovens ret til at forsamles, da paragraf 79 netop tillader at forbyde forsamlinger, såfremt det truer den offentlige fred.

Ifølge juraprofessor Jens Elo Rytter er den truende adfærd dog ikke nok. Han mener i stedet, at der decideret skal være liv i fare:

- Forslaget er et ret vidtgående indgreb i forsamlingsfriheden. Principielt er det ikke umuligt at gennemføre, men det kræver, at myndighederne kan løfte en klar bevisbyrde, siger han til Jyllandsposten.

Vildt: Sådan ser hele universet ud i et billede