Frankrigs EU-minister kalder sin kat for Brexit – Årsagen til det er genial

Henrik Rothenbücher

297 uger siden

|

19/03/2019
I øjeblikket virker det britiske Brexit som en stor joke, og det er ikke blevet mindre, efter at den franske EU-minister har fortalt om årsagen til, hvorfor hun har dybt sin kat for ’Brexit’

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag den 23. juni skulle vise sig at blive en rigtig betydningsfuld dag for Storbritannien, da der var folkevalg omkring at forlade EU. Med 51.9 % af stemmerne blev det et ja til at forlade EU, men her snart tre år efter, er Storbritannien fortsat en del af EU.

Det skyldes, at de fortsat prøver at forhandle en aftale på plads, så der er styr på alt, når Storbritannien skal forlade sammenslutningen mellem de europæiske nationer. I øjeblikket går de en rigtig vigtig tid i møde, og derfor er der dagligt nyheder omkring det forestående Brexit. De fleste nyheder går dog på, at de vigtige hoveder i Storbritannien ikke kan blive enige, og derfor betragtes det udefra som en stor joke.

Den joke er ikke blevet mindre, efter at den franske EU-minister, Nathalie Louiseau, offentligt har fortalt om, at hun har kaldt sin kat for ’Brexit’. Det fortalte hun til den franske avis, ’Le Journal du Diamanche’ og årsagen er helt fantastisk.

”Han vækker mig hver morgen, og miaver sig næsten helt livløs, fordi han gerne vil ud. Når jeg så rejser mig op og åbner døren, så sidder han bare helt stille og ubeslutsom. Når jeg så løfter ham ud, så står han bare og stirrer på mig,” fortæller hun til det franske medie.

Brexit bliver måske udsat

Farcen har været stor omkring Brexit, og helt officielt så står Storbritannien til at skulle forlade EU indenfor 10 dage og 9 timer. Der er dog meget der tyder på, at Storbritannien kan få udskudt deres udmeldelse af EU, men det kræver, at samtlige EU-lande enstemmigt godkender det, og hvis en britisk Brexit lov samtidig bliver ændret.

Den britiske premierminister Theresa May havde forslået en ny folkeafstemning, hvor der på stemmesedlen også skulle være mulighed for at stemme på ’remain’, altså at Storbritannien skal blive i EU.

Det blev dog afvist med et stort flertal på 334 mod 85 medlemmer i Underhuset i London. Den primære årsag til det skyldes, at topledelsen i Labour-partiet havde bedt alle deres parlamentsmedlemmer om at stemme blankt. Labour stemmer dog for at få en folkeafstemning, men ifølge Jyllands-Posten valgte de af taktiske årsager ikke at gå efter det nu.

Om 10 dage kan Storbritannien altså være ude af EU.