Kort efter Ruslands invasion af Ukraine d. 24. februar sendte landet en anmodning om at blive medlem af EU afsted.
Dengang lød det fra Ukraine, at de gerne ville blive medlem hurtigst muligt, og formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, har ved flere lejligheder udtalt, at EU vil gøre sit bedste for at optage Ukraine hurtigt.
"Det vil ikke tage flere år som sædvanligt [...], men derimod være et spørgsmål om uger, tror jeg," udtalte hun således ifølge NRK i starten af april, da hun talte om Ukraines potentielle EU-medlemsskab.
Ifølge avisen er det dog usandsynligt, at der kun går nogle uger.
Selvom landet netop har fået kandidatstatus, er der nemlig en lang række krav, som skal opfyldes for at blive fuldgyldigt medlem.
Ifølge Jarle Trondal, der er EU-ekspert og professor i statskundskab ved universiteterne i Oslo og Agder, krævet en optagelse således, at Ukraine laver en lang række "justeringer."
Det gælder blandt andet ændringer på deres demokrati, og at de indfører et frit marked, ligesom at "det administrative og økonomiske system skal fungere" bedre, end det gør i øjeblikket.
Ukraineekspert og forsker, Jørn Holm-Hansen, har ligeledes udtalt, at en lang række krav gør, at der formentlig går lang tid, før Ukraine bliver medlem.
Læs fem grundlæggende årsager herunder:
1. For meget korruption
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gik til valg med et løfte om at komme korruptionen i landet til livs, men alligevel er der ifølge NRK mere korruption i Ukraine end i det mest korrupte land i EU.
Foto: Shutterstock
Landet har således kun 32 ud af 100 point på 'Transparency Internationals' korruptionsindeks, hvor Danmark til sammenligning har 88 point.
Ukraine ligger på den liste på niveau med Mexico og længere nede end El Salvador, ligesom landet har 10 point mindre end det lavest rangerede EU-land; Bulgarien.
2. Ufuldstændigt demokrati
Ukraines demokrati og retsstat er tvivlsomt.
Landet har ifølge Holm-Hansen "større problemer end Polen og Ungarn," klarer sig dårlig på 'The Economist Intelligencies' demokratiindeks og har ifølge 'Reporters Without Borders' ikke fuld pressefrihed.
"Man skal være helt sikker på, at regeringen kan fungere uafhængigt af pres fra interesseorganisationer i samfundet, der ønsker beslutninger til deres fordel," har Trondal forklaret.
3. Rige mennesker bestemmer for meget
Ukraines markedsøkonomi er kort sagt ikke velfungerende nok til EU.
Ifølge Holm-Hansen har "oligarkerne [og] de store kapitalejere" alt for stor "økonomisk og politisk kontrol," hvilket betyder, at konkurrencevilkårene er urimelige.
Ifølge ham er det tvivlsomt, om det er de folkevalgte eller oligarkerne, der bestemmer i Ukraine i fredstid.
4. Stor fattigdom
Allerede inden krigen havde Ukraine store problemer med fattigdom og lave levestandarder.
Den gennemsnitlige årsløns i landet er på 14.000 euro (105.000 kroner), hvilket er halvt så meget som i EU's fattigste land, Bulgarien, og ifølge Cepos ikke engang én tredjedel af, hvad gennemsnitslønnen er i Danmark.
Disse problemer har krigen naturligvis kun gjort værre, og FN vurderer således, at tæt på hver tredje borger i Ukraine kan ende under fattigdomsgrænsen på grund af krigen.
5. Lige vilkår med de andre kandidatlande
EU's toppolitikere har stort set alle sammen meldt ud, at Ukraine formentlig vil blive optaget hurtigere, end lande normalt bliver, men den holdning er stille og roligt forsvundet.
Ifølge NRK mener blandt andre Tyskland, at det vil være urimeligt over for lande som Albanien, Montenegro og Serbien, som i flere år har kæmpet for at blive medlem.
Ukraine er altså lykkedes med at blive kandidatland på rekordtid, men ifølge Trondal vil det tage meget længere tid for landet at blive EU-medlemsland.
