I en video på Facebook har Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen kaldt Enhedslisten for "tossede" socialister, fordi de har fremstillet et nyt beslutningsforslag, som han ikke ligefrem er enig i.
"Enhedslisten og De Frie Grønne er i kampløb herinde i Folketinget om at fremstille de mest vanvittige beslutningsforslag," starter politikeren med at sige i videoen, som fortsætter med, at han siger, at Enhedslisten ikke "vil have siddende på sig," at De Frie Grønne er "i spidsen," når det gælder om at fremstille "vanvittige beslutningsforslag."
Mathiesens udtalelse skyldes, at Enhedslisten ifølge en mail, som han viser frem på videoen, mener, at "bilreklamer fremover skal indeholde en opfordring til at prioritere at gå eller cykle ved kortere ture (op til 8 kilometer) og at benytte offentlig transport på daglig basis [...]."
"Så altså... Bilfirmaerne, som lever af at sælge biler, de skal nu påføre på deres reklamer, at man burde lige tage bussen eller cyklen i stedet [...] men det fortsætter," siger Mathiesen grinende og fortsætter med at læse op fra beslutningsforslaget.
"I reklamer for biler, der forbruger fossile brændstoffer [...], skal det oplyses, at kørsel med denne type bil er klimaskadeligt," står der.
Nye Borgerlige politikeren fortsætter med at læse og forklarer, at "som det er, så skal socialisterne også altid forbyde lidt, og det gør de også."
Ifølge Enhedslistens nye beslutningsforslag skal det nemlig være forbudt for bilforhandlere og -producenter at reklamere for biler med et bestemt niveau af CO2-udledning.
Det betyder ifølge Mathiesen, at reklamer for "SUV'er og sådan nogle ting," skal forbydes, hvis det står til Enhedslisten.
Se hele videoen herunder:
Folketingsmedlemmet slutter af med at sige: "De er tossede de socialister."