DF vil droppe politiets fotovogne: Det er blevet en stor pengemaskine

Emil Ryttergaard

414 uger siden

|

19/01/2017
Politiet bør i stedet fokusere på at fange fartsyndere med faste trafikkameraer, de såkaldte stærekasser, mener Dansk Folkeparti.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du har travlt. Børnehaven lukker om 10 minutter, chefen har lige sendt fjorten mails, og du skulle i øvrigt også handle ind på vej hjem. 

Den højre fod bliver derfor lidt tungere, og du ved godt selv, at du kører for stærkt. Men blink! Der stod en fotovogn bag bropillen ved motorvejen, og du gik direkte i fælden, og nu må du slippe pengene. 

Men sådan skal det ikke være, mener Dansk Folkepartis trafikordfører Kim Kristiansen. Politiet bør i stedet droppe fotovognene og opstille faste trafikkameraer, skriver dr.dk

- Beløbet fra fartbøder er støt stigende. Fotovogne er blevet en rigtig god pengemaskine. Fotovogne er ikke den bedste opfindelse. Man laver kontrollen. Men jeg så hellere, at man gjorde det med de såkaldte stærekasser, siger trafikordfører til dr.dk.

Sidste år fik mere end en halv million billister fartbøder for 701 millioner kroner - en stigning på 42 procent siden 2015. 

Kim Kristiansen mener nu, at det er op til de andre partier, især Venstre, at holde sine løfter på området. Tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) advokerede også for færre fotovogne og permanent fartkontrol under sin ministertid.

Det er ikke det eneste middel, som politiet har til at kontrollere bilisterne. Politiet har nemlig også fået et nyt våben, der på få øjeblikke kan kontrollere bilisternes færden.