Det er Danmarks Statistik, der står for at offentliggøre officielle mandatfordeling. Efter planen skulle det være sket senere i dag.
Nu skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse, at det ikke kommer til at ske. Årsagen er, at der er behov for at foretage 'ekstra kvalitetskontrol'.
Det fremgår af pressemeddelelsen at, der som følge af 'ekstraordinære omstændigheder' vil blive udført en ekstra kvalitetskontrol af stemmetallene fra fintællingen og mandatfordelingen af Danmarks Statistik.
Efter en aftale, der er indgået med Indenrigs- og Boligministeriet vil ikke resultaterne derfor ikke blive offentliggjort onsdag aften, hvilket ellers var den oprindelige plan.
Danmarks Statistik har ikke givet et konkret svar på, hvornår det kan forventes, at resultaterne vil blive offentliggjort. I pressemeddelelsen fremgår det blot, at de vil blive offentliggjort 'så snart de er klar'.
I forbindelse med nyheden om, at Danmarks Statistik vil gennemføre en ekstra kvalitetskontrol af fintællingen, har Hans Redder, der er politisk redaktør for TV 2, skrevet på Twitter, at man skal 'holde vejret'.
Det er nemlig kun et enkelt mandat, der tipper magten til rød blok, som det ser ud nu. Viser det sig, at man i forbindelse med denne kvalitetskontrol ender ud med en anden mandatfordeling, kan det også rykke magten.
Ifølge Ritzau ser det også ud til, at man vil tage folketingsvalglovens § 77, stk. 4 i brug.
Det er en helt særlig paragraf, der dækker over en fordelingsregel, der ikke tidligere har været i brug. Ganske enkelt fordi det aldrig før har været nødvendigt at gøre.
Reglen indebærer, at hvis et parti får flere kredsmandater, end det samlede antal mandater ud fra antallet af stemmer på landsplan, vil partiet få lov til at beholde det ekstra mandat.