Cheføkonom: Ny politisk beslutning vil få prisen på bestemt vare til at stige yderligere

Mathias Madsen

136 uger siden

|

16/05/2022
Politik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Prisen på hvede og produkter, som indeholder hvede, kommer formentlig til at stige yderligere i den nærmeste fremtid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at stort set alt er steget i pris de seneste par måneder. 

Både krigen i Ukraine og coronakrisen har en finger med i spillet, men nu er Indien tilsyneladende ansvarlig for, at priserne på hvede og produkter, som indeholder hvede, kommer til at stige.

Det skriver DR

Selvom Indien overhovedet ikke er involveret i krigen i Ukraine, er det dog stadig den frygtelige krig, som er indirekte årsag til den kommende prisstigning. 

Både Ukraine og Rusland er nemlig normalt storeksportører af blandt andet hvede, og prisen på kornproduktet er derfor eksploderet siden krigens start, da eksporten fra især Ukraine naturligvis er faldet. 

De stigende priser har fået Indien - som er verdens anden største eksportør af hvede - til at forbyde eksport af kornsorten i et forsøg på at holde de lokale priser nede. 

Det er naturligvis godt nyt for det indiske folk, men det vil altså også resultere i, at der kan komme mangel på hvede i visse dele af verden. 

I Danmark og resten af Europa blive det ifølge Martin Kristian Brauer, der er cheføkonom i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, formentlig ikke et problem, da vi er selvforsynende på det punkt, men det kan alligevel godt få konsekvenser for den almene dansker. 

"Markederne er jo pressede for tiden og er meget skrøbelige, så man må jo nok forvente, at det har en opadgående betydning for priserne," har Brauer således udtalt og forklaret, at danskerne altså skal forberede sig på yderligere prisstigninger på hvede og produkter, som indeholder hvede.