Ammitzbøll vil ikke diskutere ulighed: 'Ikke værd at beskæftige sig med’

Emil Ryttergaard

411 uger siden

|

09/01/2017
Politik
Foto: Polfoto/DRESLING JENS
Foto: Polfoto/DRESLING JENS
Det er ikke relevant at diskutere forskellen mellem rig og fattig, mener økonomi- og indenrigsministeren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Er der fattige i Danmark? Er der blevet længere mellem rig og fattig, eller har vi fået mere lighed?

De spørgsmål er ‘ikke værd at beskæftige sig med,’ siger Simon Emil Ammitzbøll i dag. Det skriver Finans.dk

Den kontante udmelding møder opbakning hos regeringspartiet Venstre og støttepartiet Dansk Folkeparti, imens nødhjælpsorganisationen Frelsens Hær kun har hovedrusten til overs for ministerens vurdering.

- Vi møder familier, hvor børnene melder afbud til børnefødselsdage, fordi de ikke har råd til at have en gave med. Der er en helt kynisk, lovgivningsbestemt fattigdom i Danmark, som Simon Emil Ammitzbøll er ansvarlig for som politiker, siger informationschef Lars Lydholm i Frelsens Hær. 

Han mener, at kontanthjælpsloftet, 225 timers reglen og flere andre tiltag som regeringen har indført har været med til at gøre ressourcesvage borgere fattigere, og at regeringen bør se uligheden i øjnene. 

Men økonomi- og indenrigsministeren peger på, at regeringssamarbejdet netop har betydet, at uligheden ikke bliver større. 

- Man skulle mindst have gennemført LA’s 2025-plan, før man overhovedet  i en fjern fremtid kunne begynde at interessere sig for det, siger han. 

I dag ligger Danmark på en tredjeplads, som det mest lige land i verden, i den seneste OECD-måling.