White Russian

webmaster

324 uger siden

|

01/09/2018
Opskrifter
White Russian
Sådan laver du en White Russian.
På trods af navnet, White Russian, har denne meget fyldige drink intet med hverken russere eller Rusland at gøre som sådan. Her får du historien bag cocktailen og opskriften på, hvordan den kan laves.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom drinken har nydt stor popularitet gennem tiderne -specielt hos den yngre del af befolkningen - har den aldrig nydt den samme respekt som der har været omkring andre klassiske cocktails.

Måske på grund af det faktum at den ofte indeholder mælk, og derfor er lidt af en tung fætter, og fordi mælk lidt anses at være en lidt barnlig ingrediens.

Det ændrede sig dog i 1998, da Coen-brødrene Joel og Ethan udgav ’The Big Lebowski’, der skulle gå hen og blive en kultklassiker. 

Drinken spiller nemlig en central rolle, for hovedpersonen ‘The Dude’ får kørt en hel del White Russians i hoved i løbet af filmen, og det gjorde også drinken til kult.

White Russian - opskrift

Der er i denne opskrift anvendt sødmælk, men det er muligt at benytte andre typer af mælk. Det betyder dog, at du får en mindre fyldig drink.

Det skal du bruge til en White Russian

  • 5 cl vodka
  • 2 cl kaffelikør
  • 5 cl sødmælk
  • 3 cl fløde
  • isterninger

Sådan laver du en White Russian

  1. Hæld kaffelikør i et whisky- eller old fashioned glas 
  2. Hæld vodkaen i glasset.
  3. Fyld is i glasset. (stopper du her, har du nu det der kaldes en Black Russian)
  4. Hæld mælken og fløden over og rør rundt. 

Facts

Drinken kan også laves med fløde alene, som den oprindeligt er blevet serveret med, men den bliver i så fald meget tung – og for de fleste mennesker FOR tung.

White Russian er bedst egnet til at være en såkaldt ’after dinner cocktail’, da den både er meget fed og sød – ikke ulig en dessert.

Kalorieindholdet ligger typisk omkring 290 kcal. for bare en drink. Det kan dog bringes kraftigt ned ved at droppe fløden og erstatte sødmælken med en mindre fed mælketype som eksempelvis letmælk.

White Russian laves typisk med Kahlua, men der kan anvendes andre kaffelikører som eksempelvis Tia Maria.

Der er gennem årene kommet et utal af variationer af ”Russian” cocktails, men ingen har nået samme popularitet som White Russian. Af eksempler kan nævnes:

  • Blind Russian – her erstattes fløde eller mælk med Baileys Irish Cream.
  • Dirty Russian – her erstattes fløde eller mælk med chokolademælk.
  • Dirty Black Russian – her tilsættes vodkaen og kaffelikøren cola.

Cocktailens historie

White Russian er en ”yngre” cocktail i modsætning til de ældre cocktails, der går helt tilbage til 1700-tallet.

Denne drink er opfundet i 1949 af den belgiske bartender Gustave Tops, der ved samme lejlighed opfandt søstercocktailen Black Russian, mens han arbejdede på Hotel Metropole i Bruxelles. 

Drinken skulle efter sigende være skabt til ære for Perle Mesta, en kvinde, der var udsendt som amerikansk ambassadør i Luxemburg på det tidspunkt af præsident Harry S. Truman.

Navnet Russian kommer af, at cocktailen indeholder en højtelsket russisk ingrediens - vodka!