Sådan laver du verdens bedste brownie

Kristine Bugbee

431 uger siden

|

13/09/2016
Opskrifter
Så lækre!
Så lækre!
Glædelig international chokoladedag! Vi fejrer dagen med at bringe en opskrift på den absolut bedste chokoladekage, vi kan komme i tanke om. Den er klæg, mørk og med masser af knas – enhver chokoladeelskers drøm!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er lutter gode sager i denne kage, som får englene til at synge.

Du skal bruge
et ovnfast fad á ca. 25 x 20 cm
250g mørk chokolade125g smør
3 æg
200g kokospalmesukker eller andet mørkt sukker
50g mandelmel
25g kakaopulver
½ tsk. havsalt
100g pekannødder
100g lys eller mørk chokolade (jeg brugte en lys rå chokolade)

Sådan gør du
Smelt den mørke chokolade (250g) og smørret sammen i en lille kasserolle over meget lav varme. Alternativt kan det også gøres over vandbad.

Pisk æg og kokospalmesukkeret lyst, sejt og luftigt.

 

Når chokolade og smør er smeltet sammen og rørt blankt, vendes det i æggemassen.

 

Tilsæt mandelmel, kakaopulver og havsalt og vend dejen godt sammen.

 

 

Hak pekannødderne og chokoladen groft og vend det i dejen.

 

 

Fordel dejen i et bagepapirsbeklædt ovnfast fad á ca. 25 x 20 cm og bag brownien i en forvarmet ovn på 160 grader i cirka 40-45 minutter.

Lad brownien køle helt af (den falder let sammen og sætter sig) inden den nydes.

Allerbedst er kagen faktisk efter en tur på køl eller frost, men det er ikke sikkert, at du kan vente så længe – det kan være rigtig, rigtig svært!

Sabine Murati er uddannet naturopath i biologisk medicin fra Institut for Biologisk Medicin. Hun er bosat i Canada og blogger om stenalderkost og sundhed på www.mypaleopantry.com.