Omelet

webmaster

332 uger siden

|

06/08/2018
Opskrifter
Omelet
Lækker dansk omelet med bacon, champignon og purløg.
Omelet er både let og billig mad, der hverken kræver de store armbevægelser eller talenter. Her får du en god opskrift på omelet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Omeletten er lettere i konsistensen end sin fætter æggekagen, men rummer ligeså mange muligheder for variationer alt efter humør, køleskabsrester og smag. 

Omelet - opskrift

Den tager kun få minutter at lave og kan spises både morgen, middag og aften og kan bruges til alt fra sundt måltid til at kurere tømmermænd.

Og så kan du let lave fodre mange for få penge. Ikke mindst fordi, du ofte kan udnytte de rester i køleskabet.

Du kan sagtens nøjes med at lave en hel basal omelet, men her er en opskrift med lidt fyld, der giver den et ekstra spark.

Ingredienser

Her er, hvad du skal bruge til at lave omelet til 4 personer:

10 æg
Smør, hvis du ikke ønsker at bruge fedtet fra baconen
2 mellemstore champignon
1 forårsløg
Salt og peber

Tilbehør:

Skiveskåret bacon
Evt. purløg
Evt. godt rugbrød

Sådan tilbereder du en omelet

Du er nødt til at lave omeletterne en ad gangen, medmindre du har flere pander.

1. Æggene slås ud i en skål og piskes godt sammen med et piskeris eller en gaffel.

2. Tilsæt salt og peber og pisk igen, så det fordeler sig så godt som muligt. Tilsæt evt. en smule ad gangen og pisk godt ind imellem.

3. Champignonerne skæres og forårsløg i fine skiver.

4. Sæt panden på middel varme.

5. Steg baconen sprød på panden. Læg den fra på fedtsugende papir.

6. Hæld baconfedtet fra og hæld champignonerne på panden. Steg dem til de er gyldne og vend dem.

7. Drys straks forårsløg over, og fordel dem godt ud over panden.

8. Hæld æggemasse på panden. Hæld nok på til at omeletten stadig er tynd, men kan holde til at du kan folde den til sidst uden at den går i stykker.

9. Lad massen samle sig, og brug en spatel at skære hul i den stegte æggemasse, så det flydende kan trænge ned og blive tilberedt.

10. Knus bacon og klip purløg i små stykker.

11. Når massen er stivnet, drysses purløg og bacon over og omeletten foldes og lægges over på en tallerken.

12. Servér evt. med rugbrød, selvom den sagtens kan spises uden.

13. Gentag processen.

Flere variationer af omeletten

Der er som sagt et utal af muligheder for at variere fyldet, og mangler du idéer, er her lidt tips til, hvad du ellers kan bruge som pynt og fyld. 

Ost og purløg

Bland purløg og ost eksempelvis gruyere i æggemassen og gem lidt purløg til at drysse over efter at omeletten er foldet.

Røget laks, rødløg og dild

Man går aldrig galt i byen med røget laks og æg, og du kan selv vælge, om du ønsker at komme lidt eller alle løgene i æggemassen eller om du ønsker at gemme en del eller det hele til at drysse over. 

De skal bare været hakket fint, uanset, hvilken metode du vil bruge.

Den røgede laks lægges på den færdige omelet, inden den foldes sammen med eventuelle rødløg. Fold og drys med dild.  

Stegt laks og basilikum

Fjern først eventuelt skind og skær den laksen i små mundrette bidder. Steg de små laksestykker, så de får en sprød overflade, men ikke bliver helt gennemstegte, og tag dem af panden.

Skær eller riv basilikummen i små stykker og vend dem i æggemassen. Hæld æggemassen i og lad den sætte sig. Drys laksen i omeletten og lad den stege færdig, inden du folder omeletten.

Peberfrugt og parmaskinke

Skær peberfrugten i tern og kom dem i æggemassen. Steg omeletten og skær skinken i strimler. Drys skinken over omeletten kort inden den er færdig, og fold den.

Skinke og persille

Skinken skæres i strimler og puttes i æggemassen sammen med en klat sennep. Lav omeletten som vanligt og slut af med at drysse med den hakkede persille, inden folder omeletten. Du kan bruge hamburgerryg i stedet for skinke.

Peperoni og oliven 

Skær oliven i skiver og vend i æggemassen. Læg peperonien på panden og steg den meget kort. Hæld æggemassen på panden og lad den sætte sig. Læg pølsen på og steg færdig, inden du folder omeletten.

Wienerpølse og purløg

Skær pølsen i skiver og kom dem på panden. Hæld æggemassen over, og lad omeletten stege færdig. Slut af med et drys purløg, inden du folder omeletten. Du kan også drysse en smule oven på.

Omelet næringsindhold

Næringsindhold pr. 100 gram:

  • Energi: 153 kcal
  • Fedt: 12 gram
  • Kulhydrat: 0,6 gram            
  • Protein: 11 gram

Relevante opskrifter

Æggekage - Opskrift på den klassiske danske hverdagsspise æggekage med tomat og bacon.

Æggekage i ovn - Æggekage er både billig og let mad, der kan varieres i en uendelighed, og laver du æggekage i ovn, bliver den mere luftig, hvis du følger denne opskrift.