Kun 5 minutters forberedelse: Her er vinterens lækre græskar-hit

Anna Husted Lægaard

417 uger siden

|

22/11/2016
Opskrifter
Foto: Sabine Murati
Foto: Sabine Murati
Utroligt at noget så nemt kan smage så godt!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bagt græskar med persille og feta.

Skønt grønt tilbehør, der passer til alt lige fra hakkebøffer til kyllingelår eller en god laksefilet. 

 

Til 4 personer

2 Hokkaido græskar

Olivenolie, havsalt og sort peber

200g feta

2 små potter frisk persille

80g græskarkerner

 

Vask græskarrene grundigt. Skær stilk og bund af og halver dem. Skrab kernerne ud og skær de halve græskar i tynde både.

Foto: Sabine Murati

Læg græskarbådene på en bagepapirsbeklædt bageplade. Dryp med olivenolie og krydr med havsalt og sort peber. Vend godt rundt, så alt dækkes af olie og krydderier.

Arranger græskarbådene, så de ligger let adskilte på pladen.

Foto: Sabine Murati

Bag græskarbådene i en forvarmet ovn på 200C i ca. 60 minutter – vend græskarbådene halvvejs.

Foto: Sabine Murati

Hak persillen fint og smuldr fetaen med fingrene.

Foto: Sabine Murati

Anret de tilberedte græskarbåde på et fad og drys med finthakket persille, smuldret feta og græskarkerner.

Foto: Sabine Murati

 

Sabine Murati er uddannet naturopath i biologisk medicin fra Institut for Biologisk Medicin. Hun er bosat i Canada og blogger om stenalderkost og sundhed på www.mypaleopantry.com.