Nyhedstrekanten

Journalister arbejder inden for nogle meget faste rammer for, hvordan en artikel skal opbygges, for at den tiltrækker flest mulige læsere.

Nyhedstrekanten

Den skrivemodel som journalister benytter at lave de journalistiske historier efter kaldes for nyhedstrekanten. Den anvendes specielt i forbindelse med nyhedsartikler, men den anvendes også i forbindelse med andre typer af artikler og journalistisk arbejde.

Når modellen skildres som illustration, bliver den tegnet som en omvendt trekant – som en tragt der hiver læseren længere og længere ind i historien.

Modellen tvinger journalisten til konstant at tænke i, hvad der er det vigtigste for læseren at vide i forbindelse med den pågældende historie. 

Læseren kan have travlt, og kan måske ikke nå gennem hele historien, eller også gider de ikke, men så skal de stadig have mulighed for at få mest muligt med fra historien, så derfor gælder det om at fremhæve det vigtigste først, og så gå mere og mere i dybden.

En nyhed bygges altså op på med konklusionen først. 

Konklusion: Denne er som regel i selve rubrikken, for at fange læseren og for at gøre det klart, hvad historien handler om, og hvad vinklen er. 

Meget vigtigt: Denne står i underrubrikken, og her kommer en kort forklaring, hvor man opsummerer, hvad der er sket. 

Herefter følger:

Vigtigt: Det vigtige står i begyndelsen af selve brødteksten, men ikke nødvendigvis i de første par linjer.

Mindre vigtigt

Ikke vigtigt

De ”kedelige” detaljer

Når du skal skrive en nyhedsartikel, er det vigtigst at hurtigt få afklaret nedenstående spørgsmål for at sikre, at læseren ikke ender med at sidde med en masse uafklarede spørgsmål: 

• Hvem
• Hvad
• Hvor
• Hvornår
• Hvordan
• Hvorfor
• Hvad nu

En historie kan se sådan ud:

Nyhed: Politiker dømt for svindel med ejendomsskat

Uddybning: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan evt. hvorfor og hvad nu

Udsagn: Udtalelser fra folk der på en eller anden måde er involveret i sagen – eksempelvis anklager eller forsvarer

Baggrund: Har personen gjort det før, hvad er personen ellers kendt for – info omkring personens baggrund.

Fordelen ved nyhedstrekanten

Nyhedstrekanten sikrer, at læseren fra start er med på, hvad artiklen omhandler, og så giver den også mulighed for, at læseren kan stoppe med at læse artiklen, men stadig være opdateret, fordi læseren allerede i starten har fået det vigtigste serveret og ikke behøver at læse ”fyldet” for at opnå forståelse af historien. Man kan sige at artiklen på den måde bliver opdelt i ”need to know” og ”nice to know”.

Need to know: Det vigtigste

Nice to know: Fyld – det resterende

Nyhedstrekanten illustreres som en trekant, der står på sin spids, fordi hoveddelen er i begyndelsen og så tynder mere ud, så der bliver mindre og mindre information.

Modellens oprindelse

Det vides ikke præcist, hvor eller hvordan nyhedstrekanten har sin oprindelse, men den nok mest udbredte myte er måske, at den skulle være udviklet i forbindelse med den amerikanske borgerkrig.

Her skete der ofte sabotage mod telegraflinjerne, og gjorde det bydende nødvendigt at skrive det vigtigste nyhedstelegrammets tekst først, så de vigtigste informationer nåede frem, såfremt afsendelsen blev afbrudt.

Men den kan dog sagtens have en mere jordnær oprindelse, der bunder i selve produktionen.

I gamle dage blev aviserne trykt vha. spejlvendte bogstaver på blyklodser, og senere ved brug af skrøbelige voksplader.

I redaktionssekretariatet blev artiklen layoutet ved at alt blev lagt op, og så blev der bogstavelig talt skåret til efter aftaler mellem sekretariat og typograferne, så artiklen passede ind i avissidens layout.

Men det er meget svært at planlægge så præcist, at det kommer til at passe med, at journalisten ender på det antal linjer, der passer med, at alt står som det skal efter ombrydning af teksten.

Derfor var det vigtigt, at typografen havde mulighed for at fjerne en del af ordene ved at forkorte artiklen i slutningen, uden at komme til at forårsage meningsforstyrrelser i teksten. 

Artiklen blev altså skåret bagfra.

Selvom langt de fleste af nyhedshistorierne skrives med base i nyhedstrekanten, findes der faktisk også andre skrivemodeller.

Kommoden er en skrivemodel, hvor man har ”skuffer”, der lukkes op undervejs.

I stedet for at få alt det vigtigste serveret fra start, venter der små godbidder undervejs i form interessante oplysninger eller spændende citater i kommodeskufferne, så læseren bliver belønnet for at hænge på og læse videre.

Feature-hjulet består af 4 dele, som er scene, problem, handling og perspektiv og skal både underholde og informere læseren.