X Factor-finalister har smagt på sejren

admin

|

28/03/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag aften udråbes en ny vinder i X Factor

Det kan enten være den 23-årige Lucy Mardou fra Thy i Nordjylland, den 16-årige Henriette Haubjerg fra Brande eller duoen Anthony Jasmin, der består af 15-årige Jasmin fra Høje Gladsaxe og 19-årige Anthony fra Valby, der vinder trofæet.

Men at stå med trofæet i hånden er ikke det eneste, man kan vinde ved at være med i X Factor. For bare det at være nået til finalen er for nogle af deltagerne en sejr i sig selv.

FAKTA: Her er de tidligere vindere af X Factor

Det gælder for eksempel for Henriette Haubjerg. Da hun i efteråret dukkede op til audition, var det en helt anden pige, dommer Lina Rafn så på scenen.

Den 16-årige pige havde stemmen med sig, men havde voldsomme problemer med at komme ud over scenekanten i sin optræden.

Men det mere end halve års forløb, som X Factor er fra den første audition til den store finale, har ændret Henriette Haubjerg markant.

- Sejren for Henriette er, at hun har flyttet sig. Hun har med sans og vilje formået at rykke sig, så hun i dag kan optræde på en scene som en kunstner.

Det fortæller Lina Rafn, der undervejs i forløbet har haft ansvaret for den unge kategori, som Henriette Haubjerg falder under.

Duoen Anthony og Jasmin blev sat sammen til showet af deres mentor, Thomas Blachman.

De prøvede begge lykken som solister ved den første audition, men da de fik chancen for at komme med i programmet som duo, greb de den. Og det har de ikke fortrudt.

Oddset-spillerne: Lucy vinder X Factor

De mener nemlig også, at de - uanset hvor trofæet lander fredag aften - har opnået rigtig meget.

- Vi skal være os selv og lade være med at tænke på, at det er førstepladsen vi konkurrerer om. Vi skal bare nyde det og så gøre vores bedste. For ligegyldigt, hvad der sker, så er vi super stolte af os selv, siger de.

Den holdning deler Lucy Mardou. Af bookmakerne er den 23-årige Thy-boer udråbt som favorit, men uanset udfaldet, er det vigtigste for hende at være til stede i sin optræden.

- Det er det vigtigt, at jeg kan mine ting til perfektion, så jeg også har overskud til at kunne nyde det, når jeg står på scenen, fortæller Lucy Mardou.

Finalen bliver sendt på DR1 klokken 20.00 fredag aften.

/ritzau/