For anden gang i karrieren er Caroline Wozniacki klar til at spille en grand slam-finale.
Fredag besejrede den danske tennisspiller sin kinesiske modstander, kineseren Peng Shuai, i semifinalen ved US Open i New York.
Kineseren måtte trække sig efter et krampeanfald, da danskeren førte 7-6, 4-3.
Det var ved US Open, at Caroline Wozniacki for fem år siden tabte finalen til belgieren Kim Clijsters.
I finalen venter enten den topseedede amerikaner, Serena Williams, eller russeren Ekaterina Makarova, der er seedet 17. De spiller senere fredag deres indbyrdes semifinale.
/ritzau/