Når Jenny Gisby vågner om morgenen, er det ikke altid, hun kan huske sin kæreste Stuart Balmforth, selvom de har været sammen i tre år.
- Jeg vågner op efter at have sovet hele dagen uden nogen hukommelse om, hvem jeg er, min kæresteller eller mine fortældre, siger Jenny Gisby til Daily Mail.
- Jeg bliver først rigtig vred, fordi jeg tror, alle omkring mig er fremmede.
Læs også: Hans kone nægtede at slukke respiratoren: Nu er han vågnet, men husker hende ikke
Sidste november faldt den 20-årige brite om på sit arbejde og blev diagnosticeret med en neurologisk lidelse, der giver hende tilbagevendende anfald og får hende til at glemme flere dele af sit liv.
Fuldstændigt som i plottet til filmen 50 First Dates, med Drew Barrymore og Adam Sandler, har hendes kæreste derfor lavet en scrapbog med billeder, diverse billetter fra steder, de har været sammen, og minder fra deres forhold, så hun kan blive opdateret, hver gang hun vågner og tror, han er en fremmed.
Og heldigvis virker bogen - i samspil med Stuart Balmforths ubetingede kærlighed.
Læs også: John lider af sjældent hukommelsestab: Husker kun fem minutter ad gangen
- Jeg er så heldig at have min kæreste, Stuart, ved min side, fordi han er så forstående og vil gå igennem minde-albummet med mig for at hjælpe mig med at huske, siger Jenny Gisby, mens kæresten tilføjer:
- Det er så nemt, at jeg kan vise hende bogen, når hun vågner op uden nogen idé om, hvem jeg er. Uden bogen ville det tage meget længere tid for Jenny at huske, og det ville efterlade hende endnu mere frustreret.
Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: