'Vild med dans'-stjerne har fået kræft

Nicolai Busekist

92 uger siden

|

17/03/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den kendte 'Vild med dans'-stjerne er blevet ramt af kræft, men forventer at blive helbredt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Jens Werner, som de fleste kender for sin tjans som dommer i det populære TV 2-progam 'Vild med dans', er blevet ramt af kræft.

Ifølge Ritzau er dette blevet oplyst af hans familie i en pressemeddelelse.

Det lyder, at han er i gode hænder, og at han er under behandling for den kræftform, som han er blevet diagnosticeret med.

I pressemeddelelsen fremgår det også, at han har det godt, ligesom det forventes, at han vil blive helbredt.

Hverken Jens Werner eller familien ønsker at stille op til interview eller uddybe nærmere. I samme ombæring beder de også om, at man respekterer privatlivets fred.

Det betyder også, at det ikke er blevet meldt ud, hvilken form for kræft, det er, at den kendte 'Vild med dans'-dommer er blevet ramt af.

Jens Werner har været en fast del af dommerpanelet i det populære program lige siden den første sæson, som blev sendt tilbage i 2005.

Det er dog ikke blot dommer i 'Vild med dans', han kan skrive på sit CV, da han også kan bryste sig af at have en glorværdig karriere som professionel danser bag sig. Blandt andet kan han bryste sig at have været både dansk-, nordisk-, europa- og verdensmester i dans.

Ifølge Ekstra Bladet vandt han titlen som verdensmester tilbage i 1994, hvor han gik hele vejen under VM i standarddans. Her vandt han sammen med partneren Charlotte Jørgensen.

Foruden at have været en fast del af 'Vild med dans' i mange år, har han også sin egen danseskole, ligesom han også ernærer sig som både forfatter, foredragsholder og konferencier.

Privat danner han par med danseinstruktøren Anette Werner, som han også deler børnene Nicolai og Isabella med.